Tegneserier når vidt omkring

Finsk tegneserie kombinerer indre og ydre universer. I amerikanske »Saga« er hele galaksen i konflikt. Dansk antalogi om besættelsen balancerer på en knivsæg.

Fra Tommy Musturis »Håbets bog«.
Læs mere
Fold sammen

»Håbets bog« er titlen på den finske serieskaber Tommy Musturis første danske udgivelse, som Forlaget Forlæns selv betegner som en »non-action«-tegneserie. Det er den dog kun i den almindelige ydre betydning. Ganske vist foregår der ikke andet i serien, end at man får en gradvis indsigt i et ældre ægtepars hverdag på deres gård i den finske ødemark, men serien skal ikke læses som et logisk fremadskridende handlingsforløb.

Manden på gården fordriver tiden med avislæsning, saunabade og ture til udedasset, alt imens billederne panorerer ud i skoven, til mossede klipper og til katten, der gemmer sig under huset i ly for regnen. Vi ser nærmere på myretuer og frøer, men tager også ture ud i verdensrummet til stjerner og kometer.

Man får en fornemmelse af verdener inde i verdener og af, at de varierende skalaer kun forenes i seriens egen organiske form. Der er umiddelbart ingen sammenhængende forklaring på billedrejserne, andet end mandens tørre zenagtige observationer: »Sådan er livet« eller »Når man dør eksisterer man ikke mere«.

Mange sider inde i serien, der er malet i det nordiske efterårs lysende toner af naturfarver, begynder en ny historie, der danner kontrast til gårdens fredsommelige stilstand.

Manden har et vildtvoksende drømmeliv og ser sig selv som tegneseriehelte a la Fantomet eller som dyr eller som Manden med Leen. Mest plads får rollen som en hårdkogt gunslinger, der terroriserer en lille by i det Vilde Vesten. Drømmens barnlige islæt fortrænges gradvist af fantasier af et mere voksent tilsnit, hvor revolvermandens mange ofre hober sig op i massegrave.

Totredjedele inde i serien har revolvermanden helt overtaget handlingen, og man begynder at komme i tvivl om realitetslaget. Er det snarere revolvermanden, der drømmer gårdmanden, end omvendt?

De vilde strejftog fra de konkrete planer til det abstrakte, fra tegneserierefererende metalag til smukke afsnit om naturens myldrende vidundere, udgør et kunstværk, der mere skal forstås som en helhed end som et narrativt forløb. Begynder man at læse et egentligt handlingsforløb ind i »Håbets bog«, ender man selv i en logisk ødemark.

Titel: Håbets bog. Bedømmelse: ★★★★★✩ Forfatter:/tegner: Tommy Musturi. Sider: 224. Pris: 298 kr. Forlag: Forlaget Forlæns

Aparte væsener i stjernekrig

En helt anden slags konflikt finder man i Brian K. Vaughans og Finoa Staples science fiction-fantasy-serie »Saga«. Den er et stort hit i USA, og den er i øjeblikket under udgivelse i Danmark af forlaget G. Floy, der nu har sendt andet bind på gaden.

Dens stjernekrigsagtige historie foregår i et univers, hvor en krigszone strækker sig fra den ene ende af galaksen til den anden, og hvor alle levende væsener, inklusive spøgelser og robotter, er involveret i konflikten.

I midten af dén finder man et ungt forældrepar på flugt fra diktaturets militærpoliti, der vil bruge deres nyfødte barn i lyssky øjemed.

Trods seriens højst aparte væsener (der blandt andet tæller en kæmpe med vejrballon-store testikler) er Saga en vedkommende fortælling, hvor hovedkaraktererne er rigtige personligheder snarere end rekvisitter i et actionforløb. Ofte bruges væsenernes udseende til at narre læseren til at opfatte deres roller som noget andet end det, de er. Når man tror, at en rumsoldat er ved at få bidt halsen over af en edderkoppelignende kvinde, er der i virkeligheden tale om en øm kærlighedsscene.

Titel: Saga vol. 2 Bedømmelse: ★★★★✩✩ Forfatter: Brian K. Vaughan. Tegner: Fiona Staples. Pris: 148 kr. Forlag: G. Floy Studio.

Et væld af historier nuancerer det onde

Hele 45 korte tegneserier om besættelsesårene indgår i forlaget Fahrenheits antologi »Knivsæg«, der er redigeret af af Henrik Rehr og Per Sanderhage. Tilsammen giver de et interessant samlet billede af danskernes erindringer og holdninger til de »fem onde år«.

Historier veksler mellem anekdoter om heltegerninger, der er blevet overleveret og haft deres eget liv i tegnernes familier, mens andre forsøger at gå bag om myterne – typisk i form af »Tyske soldater var også bare mennesker«, som i Martin Flinks »Mødet med et menneske« og Tristan Dupuis’ »Endnu en dag«.

Ikke alle betoner det udramatiske møde mellem befolkning og besættelsesmagt. Dan Greenberg skildrer den blodige skududveksling mellem militærmanden Svend Paludan-Müller og en tysk deling soldater, der trækker ud, fordi tyskerne ikke råder over tilstrækkeligt tunge våben på »flødeskumsfronten«.

Ole Comoll Christensen beskriver veloplagt krigen fra børnenes perspektiv i Løgumkloster, hvor de danske børns selvbestaltede leder beslutter sig for, at de tyske børn skal have prygl. Da danske og tyske børn møder op på den aftalte slagmark, går det dog op for dem, at de har venskaber på tværs af nationaliteterne, og derfor går parterne hver til sit uden skærmydsler.

En del af historierne præsenterer oversete krigsscenarier fra Island og Færøerne, én af dem handler om de 25 færøske skibe, der blev sænket af tyske ubåde.

En af samlingens mest interessevækkende historier, Ingo Miltons »Vraggods«, handler kuriøst nok om de spærreballoner, der indimellem rev sig løs fra deres ankerpunkter i London og kom til at drive med vinden hele vejen til Danmark. Her kunne deres nedhængende wirer forårsage ødelæggelser på hegn og elledninger.

Med så mange historier kan kvaliteten ikke blive andet end svingende, men samlet set er »Knivsæg« et originalt vidnesbyrd om en tid, der var mere kompleks end bare »ond«.

Titel: Knivsæg. Genfortællinger om besættelsen. Bedømmelse: ★★★★✩✩ Redigeret af: Henrik Rehr og Per Sanderhage. Sider: 272. Pris: 199,95 kr. Forlag: Forlaget Fahrenheit