Tamms lidt for tamme bog om vor kulturarv

Ditlev Tamm omtaler i bogen udleveringssagen om Gustave Klimts maleri »Kvinden i guld«. Her er Tamm fotograferet i Wien med en kopi af maleriet. Originalen hænger i dag i New York. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I takt med, at debatten om vor nationale identitet bliver stadigt mere central, rykker vores fælles kulturarv også ind på scenen: Hvordan skal vi bruge kulturarven, og hvilke love regulerer den?

Det er derfor højst relevant, at professor i retshistorie ved Københavns Universitet Ditlev Tamm, som mange af Berlingskes læsere kender fra Groft sagt, har udgivet en bog om »Kulturarven og dens retlige beskyttelse«. Her gennemgår Tamm, hvilke internationale og nationale regler og love, der ligger til grund for kulturarven og dens beskyttelse.

Bogen er også en personlig beretning om de kulturskatte, som Tamm har set, og om de dramatiske sager, der præger avisoverskrifterne, når der er strid om kulturarven. Han nævner som eksempel den britiske instruktør Simon Curtis’ film »Kvinden i guld« (2015) med Helen Mirren i hovedrollen, som handlede om et vidunderligt maleri af den østrigske maler Gustav Klimt, der blev konfiskeret af nazisterne fra dets jødiske ejere. Mange år efter krigen krævede slægtninge til de oprindelige ejere maleriet udleveret, men den østrigske stat nægtede. Efter retskendelser lykkedes det dog til sidst for slægten at få ret til maleriet.

Der kan også nævnes mange danske sager, hvor vores kulturarv er genstand for stridigheder. Ditlev Tamm nævner de pragtfulde friser fra Parthenon-templet på Akropolis i Athen, som befinder sig på British Museum i London, for skal disse friser udleveres til Grækenland, som grækerne kræver, eller hører de til i Storbritannien? Tamm får her indskudt, at vi på Nationalmuseet har to hoveder fra Parthenon, der blev købt i slutningen af 1700-tallet, og at de måske også skulle udleveres.

Er det rimeligt, at de vesteuropæiske og tidligere koloniherskere udleverer disse mange genstande til oprindelseslandene? Tamm gennemgår nogle spændende tvister, men nogen generel vurdering kommer han ikke med. Det afhænger jo naturligvis også af specielle historiske forhold, hvem de rettelig tilhører, men derfor kunne man alligevel godt have fået mere direkte bud fra Tamms side.

Helt afgørende i spillet om kulturarven er FN-organisationen UNESCO, der fra 1970 vedtog en række konventioner, der danner grundlaget for forvaltningen af kulturarven. Det gælder bl.a. UNESCOs konvention fra 1970 om ulovlig import og eksport af kulturgenstande og dens konvention fra 1972 om beskyttelse af verdenskulturarven, der er med til at regulere landenes holdning til kulturarven. UNESCOs liste over særligt værdifuld kultur, kendt som World Heritage List, er en magtfuld måde at lægge vægt på særlige kulturprodukter på, og Danmark har tre kulturmonumenter optaget på listen, nemligJellingestenene, Roskilde Domkirke og Kronborg. Ud over den materielle kulturarv er den immaterielle arv kommet stadigt mere i fokus, og også her er det oplagte stridspunkter.

I bogen har Tamm ladet en række førende eksperter komme med deres personlige vurderinger, og han bidrager med personlige betragtninger, og alligevel er han ikke klar i spyttet. I forbindelse med beskyttelsen af arkiver omtaler han debatten i 2001, da man diskuterede, om Rigsarkivet skulle flyttes til Odense. Han skriver, at man efter en offentlig debat fik skrinlagt planen og »at det lykkedes et protestinitiativ at få udflytningen forhindret (...) Det blev en god løsning på en politisk betændt sag.« Ja, jo, men det skal tilføjes, at Ditlev Tamm selv var særdeles aktiv i modstanden mod udflytningen, og det kunne han jo godt oplyse om. Værre er det, at professoren går på listesko, når sandheden skal siges om, hvad der foregår af politisering i UNESCO-regi. Han overlader emnet til Danmarks tidligere ambassadør ved UNESCO Uffe Andreasen, der taler forblommet om den øgede politisering og giver Israel et spark for ikke at tillade UNESCO-eksperter adgang til Al-Aqsa moskeen i Jerusalem, men aldrig kommer sandheden rigtig nær. Ditlev Tamm forsøger heller ikke at fortælle den fulde sandhed, nemlig at der foregår en voldsom politisering, hvor ikke mindst de muslimske lande gennem automatiske flertal er ved at presse de vestlige lande helt i knæ.

Bogen er en nødvendig grundbog for alle, der interesserer sig for kulturarven, men lidt tam er den.

Hvad: Kulturarven og dens retlige beskyttelse, 242 sider, 300 kr.,
Hvem: Ditlev Tamm
Hvor: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.