Tag med på eventyr i skov og park

En knuselskelig Rasmus Bregnhøi og »Hans og Grethe« i nye klæder giver gode gys og grin her op til jul.

Rasmus Bregnhøis nye bog har klassikerpotentiale. Illustration af Rasmus Bregnhøi fra »Opfindelser, strikkede huer og en dum kat.« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Eventyret om »Hans og Grethe« har sit udspring i 1300-tallet, hvor krig og hungersnød drev folk til at sætte deres børn ud og til at spise menneskekød. Det kan man læse i efterordet til engelske Neil Gaimans vellykkede udgave af eventyret.

Neil Gaiman digter selv til og fortæller indgående om alt muligt, for eksempel om, hvad faderens arbejde som skovhugger indebærer, over mere detaljerede skildringer af, hvordan krigen ændrer folks vilkår, til helt tætte beskrivelser af omgivelserne: »Dagen svandt, tusmørket kom og skyggerne krøb frem bag hvert eneste træ og tætnede og tyknede, indtil verden var en eneste stor skygge«. Han går også mere ind i personerne og lukker tilmed historien med en kort og lykkelig beskrivelse af, hvordan det går Hans og Grethe som voksne.

Men ellers er det det velkendte eventyr om den fattige familie, der har så lidt mad, at alle er ved at dø. Moderen foreslår derfor, at de sætter børnene ud, og i Gaimans version er hun Hans og Grethes rigtige mor, ikke en stedmor.

Det er nu ikke mindst tegneren John Kenn Mortensens fortjeneste, at eventyret fremstår flunkende nyt og spændende. Hans »skrællede« illustrationer virker dobbelt stærkt, for den tilbageholdte, klassiske stil klæder i dén grad tegneren, som gør de naturtro træer menneskeligt uhyggelige med skinnende hvide og gysende birkestammer, som følger læseren med tusinde øjne, og med slangeagtigt snoede bregner, der varsler fare.

Hans og Grethes mor er her en stejl og bister kvinde, tegnet som selve ondskaben, ligesom heksen, mens faderens milde godhed og fortvivlelse lyser ud af ham. Det er fornemt og flot.

Knuselskelig historie

Efter de dybe tyske skove lander vi med Rasmus Bregnhøis »Opfindelser, strikkede huer og en dum kat« direkte i nutiden og Ørstedsparken i København. Her sidder den lille mus Mus og strikker huer, mens han kaster lange, længselsfulde blikke efter musegruppen, der fjoller rundt nede ved søen. Han vil gerne være en del af fælleskabet, men de andre driller og kalder ham »Strikkemusen«, og på markedet har han svært ved at sælge huerne. Den rene nedtur.

Men så en morgen, hvor han er ved at ende som kattemad, dukker opfinderkatten Mis op med et mærkeligt apparat – »en hundesparker« – som også virker på dumme, musespisende katte. Mis spiser nemlig ikke selv mus, men har til gengæld brug for en assistent.

Grundlaget for Mis og Mus’ frugtbare og fantastiske venskab og virksomhed er hermed lagt – men så er der jo lige den dumme kat, som er efter dem - og Mus især. Så da de to har skabt en forrygende bolig ud af en gammel båd, kreerer de en »katten-i-sækken-maskine«, som Storm P, og Jacob Martin Strid ganske sikkert ville nikke bifaldende til. Maskinen ser tilmed ud til at fungere.

»Opfindelser, strikkede huer og en dum kat« indeholder netop de ingredienser, der skaber en klassiker: Et veldrejet plot om to udstødte, der finder sammen gennem modstand og slid, tilpas spænding, og sjove og søde øjeblikke. Og Bregnhøj er grundig med detaljerne.

De ting, Mis og Mus har brug for til deres nye hjem, finder de som storskrald uden for et hus, og de genbruger alt - eller rettere: Næsten alt. Børneøjne spotter nemlig hurtigt, at storskraldets elguitar ikke er taget med. Markedsscenen er i øvrigt et formidabelt og referencerigt myldre-billede, hvor man kan gå på jagt efter kendte »kulturpersonligheder« som Pokémon-figurerne Pikachu og Ash, Tintin og Terry og Bregnhøis egen far, tegneren Palle Bregnhøi!

»Opfindelser, strikkede huer og en dum kat« er kort sagt en klog og gennemført knuselskelig historie, skabt med hjerte og hjerne. Et eventyr, som sætter læseren i et godt julehumør.