Svusj, vouv og klonk

Juliane Preislers nye digtsamling »Drageånde« er kroppe og vejr og et sandt orgie af lydefterlignende ord.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kroppene mødes og tegneserieagtige lydmalerier opstår: Knk, Sss-tunk, svusj, vouv, klonk, vuf og duk. Erotikken har en fremtrædende plads i digtene, anatomien udfoldes fra tå til tunge og de forskellige legemsdele, skulderblade, albuer, håndled, hofteskåle og brystkasser tages i øjesyn. Kroppene hos Juliane Preisler har mange aldre, og mange livsfaser spejles i teksterne, der insisterer på de onomatopoietiske eller lydmalende ord til hver en lejlighed: Lampeskær, insektsvirren/virvirvirvir/Livsaften, skyggehældning/slukket kogeplade, ulmende/vindueskarm/Krts krts/Udsigtsløs/indestirren, fralandsvind/hhhuuuuuuuuuuuuu Der er fin sanselighed i mange af Juliane Preislers digte, som rummer kropslykke og det modsatte, vejr og uvejr og præcise årstidsbilleder. Men de mange tegneserieord bremser poesien snarere end de fremmer den.