De danske svømmerpiger har skabt en sensation ved at vinde en række medaljer i disse uger ved europamesterskaberne i Berlin. Lotte Friis, Rikke Møller Pedersen og Jeanette Ottesen er blandt dem, som har placeret Danmark som en elitenation og er blevet mediernes helte.
Men det er det rene vand ved siden af den opsigt og hyldest danske svømmerpiger i 1930erne vakte. Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger, lille henrivende Inge Sørensen og en række andre danske svømmepiger vandt europamesterskaber og satte verdensrekorder på stribe. Alene Ragnhild Hveger, der regnes for alle tiders bedste kvindelige svømmer, satte 44 verdensrekorder.
Om de tre svømmerpiger Jenny Kammergaard, Ragnhild Hveger og Inge Sørensen har journalisten Tommy Heisz skrevet en fortræffelig bog »Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930erne.« Han følger ikke bare de tre ganske unge piger fra deres første hop i bassinet til deres liv efter besættelsen, men sætter det ind i en kulturhistorisk ramme, hvor svømning blev den nye tids mulighed for kvinder til at vise, at de var frie mennesker.
Når svømmepigerne kom til København efter succesrige stævner i udlandet flokkedes tusindvis af mennesker omkring dem, og de skabte forsider på aviserne. Sportsjournalistikken var ved at komme i omdrejninger, og Gunnar Nu Hansen berettede begejstret i radioen om deres præstationer. De var ikke blot sportspiger, men også repræsentanter for en ny kvindeideal, hvor kroppen ikke var skjult bag tykke gevanter, men kunne ses. En friere kropskultur var under udvikling, og pigerne symboliserede en ny tids kvinder, der kunne konkurrere og føre sig frem næsten som ligeværdige med mænd – selv om der var et stykke vej endnu. Svømning var den moderne tids folkesport og svømmepigerne var den ny tids helte.
Ragnhild Hveger var tidens største stjerne og blev omtalt som et fænomen i både dansk og udenlandsk presse. Hun var endda hurtigere på visse distancer end Danmarks bedste mandlige svømmere. Men danskerne blev måske endnu mere indtaget i den ganske unge pige Inge Sørensen. Allerede i 1936 deltog Inge Sørensen og Ragnhild Hveger i De Olympiske Lege i Berlin, som Adolf Hitler gjorde til et stort propagandanummer for Nazitysland. Sensationelt vandt Inge, der blot var 12 år, en bronzemedalje. Det var ved den lejlighed, at Gunnar Nu Hansen i begejstring omtalte Inge som »den lille henrivende Inge«, og det navn blev hængende. Olympiaden blev begyndelsen til det store svømmeventyr, hvor trænere fik fremelsket en lang række dygtige svømmere, der klarede sig imponerende godt internationalt.
Ikke mindst europamesterskaberne i London i 1938 var en gigantisk triumf for de danske piger med en lang række medaljer, og da de kom hjem til København blev de modtaget af 10.000 mennesker, og København var i oprør. Man kan sammenligne med europamesterskaberne nu, men den store forskel er, at nu er der et utal af sportsstævner og arrangementer, der adspreder folk. Dengang var der ikke så meget andet med internationalt format end svømmepigerne.
Tommy Heisz gør opmærksom på, at pigerne kom ud af småkårsmiljøer og i pressen blev fremstillet som uspolerede, jordbundne og solide danske piger. Det hører til bogens kvaliteter, at forfatteren dykker under vandoverfladen i sin psykologiske beskrivelse og fortæller om sorger, konkurrencetræthed, pubertet og de problemer pigerne havde med forældre og trænere.
Mens Ranghild Hveger, Inge Sørensen og de fleste andre dyrkede bassinsvømning, så slog Jenny Kammersgaard sig op på langdistancesvømning. Også det var udtryk for en ny tid, hvor kvinder viste, at de fysisk kunne klare meget lange distancer. Jenny fra Horsens svømmede over Storebælt, og hun opnåede snart en international berømmelse, der kunne måle sig med Ragnhild Hvegers og også hun kunne samle tusindvis af danskere, der ville se hende svømme. Hendes svømmetur i 1937 i Kattegat, der varede over 29 timer, slog alle rekorder og viste, at kvinder kunne klare utrolige udfordringer. Efter den sidste præstation modtog hun et lykønskningstelegram fra Adolf Hitler.
I Tommy Heizs bog spiller det mørke kapitel med samspillet med nazismen en rolle, men dog ikke hovedrollen. Tommy Heisz beskriver, hvordan den naive Jenny Kammergaard kom på dybt vand og blev spundet ind i det nazistiske net. Efter 1937 blev Jenny inviteret til Tyskland og blev et stort navn dér. Hun boede efter besættelsen to år i Berlin. Der blev hun nær kammerat med Ragnhild Hveger, som havde tætte bånd til både Tyskland og nazismen.
Det er Tommy Heisz vurdering, at der i Jennys tilfælde var tale om uheldige kontakter og naivitet, men ikke om egentlig nazistisk medløberi, og der blev aldrig rejst en sag mod hende efter krigen. Det var værre med Ragnhild Hveger, hvis far var medlem af nazistpartiet, og hvis bror meldte sig til Waffen SS og kæmpede på Østfronten. Hveger stillede sig også til disposition for nazistisk presse efter besættelsen, og hun bød de tyske tropper velkommen i Danmark. Hun stillede op til et svømmestævne på dansk grund med et hagekors på brystet. Efter krigen blev hun kortvarigt interneret, men der blev ikke rejst tiltale, Hun var heldig, for i mange andre lande ville hendes adfærd havde medført dødsstraf. Men med til historien hører, at de unge og politisk uvidende piger kun var en lille del af et omfattende dansk sportssamarbejde mellem Danmark og Tyskland som ikke ophørte med besættelsen, men blev fastholdt og dyrket af danske sportsorganisationer.
Tommy Heisz dykker måske ikke helt dybt i arkiverne, men hans bog åbner op for et utroligt spændende stykke danmarkshistorie og så er den velfortalt.
Forfatter: Tommy Heisz. Titel: »Svømepigerne der forførte Danmark i 1930erne«. Sider: 288. Pris: 300 kr. Forlag: Informations Forlag.
