En katastrofe i slægt med både den bibelske syndflod og tsunamien i Sydøstasien i 2004 rammer Norrland i Sverige i Mikael Niemis roman »Faldvand«.
Med drivhuseffekten og en række aktuelle natur- og miljøkatastrofer i baghovedet skildrer forfatteren et svensk skrækscenario. Et vedholdende regnvejr udløser et brud på en dæmning, og de enorme vandmængder, der ligger opdæmmet i vældige reservoirer, og som leverer vand til Vattenfalls kraftværker, slipper løs. Luleälv går over sine bredder og en flodbølge med millioner og atter millioner tons vand skyller frem gennem dalen på vej mod Den Botniske Bugt.
Mikael Niemi, der debuterede allerede i 1988 med digtsamlingen »Näsblod under högmässan« og som fik en forrygende succes med den pragtfulde roman »Populærmusik fra Vittula«, går til katastrofegenren med respekt for dens spilleregler og et sikkert greb om effekter og tilspidsede situationer. Med korte hæsblæsende og action-mættede kapitler og hurtigt skiftende synsvinkler driver Niemi sin historie frem i en slags overensstemmelse med flodbølgens fremmarch, og med køligt iagttagende psykologisk nysgerrighed følger forfatteren på skift sine personer og deres reaktioner på katastrofen og truslen mod deres liv.
Måske er det også tempoet, de korte sekvenser og de mange effekter, der gør, at portrætterne af den udvalgte personkreds bliver en anelse skabelonagtige: Fra mandschauvinisten, der ender med at begå voldtægt og mord, over den gravide kvinde, der henter kræfter i bevidstheden om, at hun ikke kun kæmper for sig selv, til den lettere neurotiske kunstskoleelev, som må skære benet af macho-manden, hun prøver at redde, eller fjeldpiloten, der har planlagt selvmord, men kommer til at optræde som en slags redningsmand i sin helikopter.
Stærkt står en række apokalyptiske enkeltscener i bogen. En mand, der sidder i sin perfekte Saab, mens vandet ubønhørligt stiger. Trafiksammenbruddet på vejene omkring Luleå. Moderen, der vender tilbage med sine to børn i bilen for at hente en kat og bliver indhentet af vandmasserne.
Mikael Niemi har skrevet en katastroferoman med stor energi og sans for både den effektfulde underholdning og den manende advarsel. De psykologiske forenklinger må læseren tage med, og sammenligningerne med »Populærmusik fra Vittula« er ikke helt fair. I »Faldvand« går civilisationskritikken hånd i hånd med en fascination af naturens hævn: »Men elven var vågnet. Den rigtige, gamle elv. Nu havde den revet sig løs, mægtig og tordnende, nu var det elven, der bestemte. Den havde besejret dem alle sammen, tænkte Gunnar.«
Naturens kræfter raser i »Faldvand«. Men det er også en roman, der kredser om det menneskelige syndefald. Når romanen slutter netop i det øjeblik, regnen holder op med at falde, er det en nutidig version af syndflods- myten, Mikael Niemi sætter punktum for.
Forfatter: Mikael Niemi Titel: Faldvand Oversætter: Anders Johansen Sider: 301 Pris: 299 kr. Forlag: Modtryk