Suveræne krimiforfattere skriver godt på stribe

James Lee Burke, Arne Dahl og Arnaldur Indridason viser på hver sin måde, hvordan det skal gøres.

Livet er for kort til middelmådige krimier, og derfor er det på sin egen adrenalinfremkaldende måde sært betryggende at kravle ind i gode krimiforfatteres universer. De er som brede, varme favntag om ens nakkehårsstrittende, uhyggehungrende bevidsthed, og fordi man hér ikke distraheres af floskler, fejl og flade figurer, kan man rette sin fulde spændingsfølsomme opmærksomhed mod plottet.

Det gælder i særdeleshed for tre af krimigenrens mestre, der brillerer med solid spænding, sikker stil og godt sprog i deres nye bøger. Selv om James Lee Burke, Arne Dahl og Arnaldur Indridason på mange måder er forskellige forfattere, har de det tilfælles, at de kan levere den gode, gennemarbejdede, gysende vare i skønlitterære rammer.

I »Verdens lys«, 20. bind i James Lee Burkes noget nær uendelige serie om politimanden Dave Robicheaux, forulykker en fangetransport på vej til Montana, alt går op i ild og eksplosioner, og den tilfangetagne voldtægtsforbryder er muligvis flygtet fra stedet.

Kort efter dukker en mystisk mand op i området ved Rocky Mountains, hvor Robicheaux holder ferie med konen Molly, datteren Alafair og vennen Clete Purcel. Alafair er overbevist om, at denne mand har sendt en pil efter hende, da hun var ude at jogge i skoven, men han nægter, da først hun og senere Robicheaux konfronterer ham.

Den relativt harmløse episode vokser sig imidlertid større i dette burleske setup af skøre skikkelser, skæve eksistenser og skidne folk, der forråder og forulemper andre. Midt i det hele ankommer Purcels fortabte datter, den tidligere lejemorder Gretchen, og som altid hos Lee Burke bygges der op til et brag af en finale, hvor Molly, Alafair og andre skal reddes fra den sadistiske seriemorder Asa Surrette.

Lee Burke er en storslået skriver, og alene indledningen, hvor Robicheaux portrætterer både sig selv og verdens ondskab, er fremragende. Man går aldrig galt i byen, hvis man tager med den tørlagte Robicheaux ud på de vilde vover, og dette bind er såmænd et af de bedste.

Svenske Arne Dahl har ikke det samme ustoppelige serieskriver-gen, men har sat sine bøger om A-gruppen og OpCop på hold og har med »Skyggezone« kastet sig over en ny serie. Det gør han godt.

Sam Berger er ved bogens start politimand i Stockholm, og han er overbevist om, at der er sket en forbrydelse mod en 15-årig pige, der har været forsvundet i tre uger. Men da der ikke er noget lig, tvivler kolleger og overordnede på det.

Berger bliver klar over, at sagen hænger samme med andre unge pigers forsvinden, og da han graver i det, støder han på en mystisk kvinde med en overraskende stor viden om det, der foregår. De to går i clinch med hinanden, og efterhånden finder han ud af, at der spilles dobbeltspil hos både politi og efterretningstjeneste, og at den mystiske kvinde ikke er den, hun udgiver sig for at være.

Det er et sofistikeret plot, Dahl ruller ud, det er pokkers velskrevet, og fra side 1 føler man sig i godt selskab med den charmerende, men lettere traumatiserede Sam Berger. Det viser sig, at han er personligt involveret i den aktuelle sag på mere end én måde, og selv om han måske ikke kommer helt så godt fra opklaringen, som han kunne have ønsket, kan han takke sin kommende makker, Molly Bloom, for, at det ikke gik helt galt. Der er lagt op til en serie, man kun kan have store forventninger til.

Islandske Arnaldur Indridasons hovedperson, kriminalkommissær Erlendur Sveinsson, er i »Ukendte kyster«, det syvende bind i denne fascinerende sagalignende krimiserie, rejst tilbage til sin fødeegn for at bokse med sine personlige problemer. Han flytter ind i familiens gamle ødegård, der ligger forfalden og forladt langt fra civilisationen, og her vækkes gamle sorrige minder om broderens forsvinden og formodede død for år tilbage.

Samtidig bliver han opmærksom på en anden gammel forsvindingssag fra 1942, hvor en ung smuk kvinde med en skurk af en ægtemand fór vild i en snestorm, hvor i øvrigt også en gruppe engelske soldater forsvandt. Der er mere i disse sager, end det umiddelbart synes, og det bliver han gjort opmærksom på af en gammel rævejæger, han møder, da han vandrer rundt i det øde landskab for at finde sig selv og det, der var.

Hvis det giver nogen mening at kalde en krimi for poetisk, så er det dét, Indridasons er. Han skriver sansemættet og lavmælt og med en helt særlig tone af både store vidder og indestængte følelser, som vel kun en ægte sagaefterkommer kan. Indridason er en af de (krimi)forfattere, der opløser skellet mellem litterære genrer. Lee Burke og Dahl er ikke langt derfra.

Verdens lys

★★★★★☆

Forfatter: James Lee Burke. Oversættelse: Ole Lindegård Henriksen. Sider: 614. Pris: 270 kr. Forlag: Hovedland.

 

Skyggezone

★★★★★☆

Forfatter: Arne Dahl. Oversættelse: Anders Johansen. Sider: 367. Pris: 299 kr. Forlag: Modtryk.

 

Ukendte kyster

★★★★★☆

Arnaldur Indridason. Oversættelse: Rolf Stavnem. Sider: 288. Pris: 300 kr. Forlag: Rosinante & co.