Sublim bog om eneren, der blev folkeeje

Ny udvidet udgave af Per Stig Møllers sublime bog om digteren og præsten Kaj Munk.

Digteren og præsten Kaj Munk i sit hjem i Vedersø. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»For Kaj Munk var det gode defineret ved at følge Jesus Kristus i hans krav om næstekærlighed og Gud i såvel hans absolutte kærlighedskrav som i hans plan, således som og for så vidt som den kan læses ud af Bibelen.«

Ordene er Per Stig Møllers, og de står i det sidste, sammenfattende afsnit af den udvidede udgave af bogen om Kaj Munk, som Per Stig Møller udgiver i dag. Udvidelsen på 112 sider omfatter to kapitler. Det ene hedder »Mere Munk« og er tidligere publiceret. Det andet er en sammenfatning af hele Kaj Munks liv og værk, betitlet »Men større er dog Gud«.

Udvidelsen medfører visse gentagelser, men gør også et i forvejen indholdsrigt værk endnu rigere. Der er vigtige ting at hente, som Per Stig Møller har erfaret fra tidsvidner, der efter hans første bog om Munk har henvendt sig til ham med oplysninger om bl.a. Kaj Munks foredrag i Sønderborg få dage efter det tyske overfald på Danmark 9. april 1940 og om hans tale i Ollerup 28. juli 1940, der på basis af et misvisende referat i Svendborg Avis blev brugt til at tilsværte hans eftermæle allerede i 1945 og grundfæstede den sejlivede myte om hans langvarige Hitler-begejstring.

En mytes udvikling

Takket være Per Stig Møllers sublime indsats kan vi følge den mytes udvikling fra dens fødsel under den politiske kamp om ansvar, skyld og ære, der tog fart, allerede før den sidste tysker havde forladt landet. Politikere på begge fløje havde brug for at neutralisere dem, der stod for den kompromisløse modstand mod nazi-vældet. Det gik ud over Kaj Munks eftermæle. Og det gik ud over en skikkelse som den konservative erhvervsmand Erling Foss.

Kaj Munk fik martyrstatus i den danske befolkning efter nazi-håndlangeres drab på ham 4. januar 1944, men som Per Stig Møller overbevisende argumenterer for, søgte denne livselsker ikke martyriet, som det ellers er blevet hævdet i forsøgene på at uskadeliggøre ham. Som 1930ernes mest sete og spillede dramatiker og mest læste forfatter og debattør var han tillige den mest kendte og mest åbenmundede skikkelse i modstanden mod den tyske besættelse. Efter krigen blev han med Per Stig Møllers ord kastet fra martyrernes paradis til de lunknes og uafklaredes skærsild, indtil han i løbet af 1960erne og 1970erne blev sendt videre til de reaktionæres helvede, hvor straffen er den evige glemsel og fordømmelse.

Modernisterne forkastede Munk

Men det er ikke alene den marxistiske venstrefløj, der kun har haft hån og fordømmelse tilovers for ham. Også modernisterne med Klaus Rifbjerg i spidsen forkastede ham, ligesom de forkastede hans tilhængere efter krigen, kredsen omkring tidsskriftet Heretica, Thorkild Bjørnvig, Tage Skou-Hansen, Ole Wivel – og som helt sin egen Martin A. Hansen. På trods af, at landet er ved at drukne i ph.d.er, er det endnu videnskabeligt ubelyst, i hvilken grad modernisterne har undergravet dansk litteraturs folkelige forbindelse.

Siden Per Stig Møllers første udgave af bogen om Kaj Munk er der kommet en række specialstudier om ham. Tidens pendul har gjort sit, men Per Stig Møller har den største del af æren for at have bragt Kaj Munk tilbage i den oplyste almenheds bevidsthed. I sit korte liv nåede Kaj Munk, født 13. januar 1898, at producere ubegribelige mængder af journalistik, foredrag, fortællinger, digte og dramatik. Hans erindringer, »Foråret så sagte kommer«, er blandt det bedste i dansk erindringslitteratur, hans journalistik er altid veloplagt og som oftest kontroversiel. Og hans dramatik? Stykker som »En Idealist«, »Ordet«, »Cant«, »I Brændingen«, »Sejren« og »Han sidder ved Smeltediglen« vurderer Per Stig Møller som tidløse, men han behandler dem alle. Møllers styrke er ikke den interessante tekstanalyse eller den modulerede skrivestil. Hans styrke er belæstheden, fortroligheden med Munks liv og værk samt tidsskildringens længdesnit. Og hans fairness over for anderledes tænkende.

Indsigtsfuld fremstilling

Den nye udgave er ikke den ultimative eller definitive Kaj Munk-fremstilling. Sådan en kan aldrig findes. Men det er den mest omfattende og indsigtsfulde til dato. Er Munks liv og værk noget særligt, så er Per Stig Møllers det også. Per Stig Møller har et stort både politisk og litteraturvidenskabeligt forfatterskab bag sig, og samtidig har han i mange år været toppolitiker og en af dansk demokratis mest kapable udenrigsministre. Hvis jeg havde en hat, ville jeg tage den af for ham.

Til overmål har Munk-bogen både lune og pointerede situationsskildringer. Engang i 1920erne skrev Kaj Munk i et brev: »Herre, giv mig mod til at fejle.« Og hans bøn blev hørt, konstaterer Per Stig Møller.

Munk er lidenskabens, valgets og handlingens mand. Den kendte modstandsmand Jørgen Kielers søster, Elsebet, der var dybt religiøs, skrev til Kaj Munk for at få et kristent råd om, hvorvidt man kunne gå til væbnet modstand. Kaj Munk svarede hende: »Kære frøken Elsebet: Brænd al den litteratur – den er så ligegyldig i øjeblikket, eller en klods om benet – og lær at bruge et maskingevær (...) Bliv nu et kristent menneske og lær at slå ihjel i Jesu navn.« Sådan svarer en præst, der i nødens stund tør stå ved, hvad han tror på. Ikke mærkeligt, at opportunisterne, de følgagtige, hyklerne, de magtsyge, det gustne overlægs hulbrystede kompagni gerne så ham glemt.

Titel: »Kaj Munk. Digter, præst og urostifter«. Forfatter: Per Stig Møller. Pris: 279,95. Sider: 680. Forlag: Gyldendal.