En ti-årig dreng ligger i koma efter en ulykke. Tilbage står hans forældre med et helt følelsesregister i mol, for hvordan klarer man at leve videre - at fungere simpelthen - når ens fælles holdepunkt er styrtet i grus?
Vi er i sorgens landsskab i svenske Åke Edwardsons bittersøde roman fra 2010 »Svalerne flyver så højt at ingen længere kan se dem«, der nu foreligger i en fin dansk oversættelse. Edwardson er mest kendt for krimiserien om kommissær Winter, som foregår i Göteborg, men har også med jævne mellemrum taget litterære afstikkere til barndommens Småland.
Og det er da også hér - i Smålands storslåede natur, hvor hovedpersonerne Ann og Adreas er vokset op og stadig bor - at handlingen udspiller sig. Deres stilfærdige hverdag rives fra hinanden, da sønnen Johan efter en voldsom storm, som har raseret skovene, kommer ud for en ullykke og ender i koma. Nu er Ann og Andreas fritsvævende atomer, der i en blanding af indre monolog og små fortættede scener forsøger at finde tilbage i et nyt holdbart molekye.
Ann fører lange samtaler med sin komatøse søn og kører fyldt med antidepressiver søvngængeragtigt rundt i den egn, hvor hun har boet hele sit liv. Andreas, som er tidligere alkoholiker, deler sin tvivl og frustration med både en drikfældig præst og en elg i skoven(!), mens han desperat forsøger at holde sig fra flasken.
Et lille, broget persongalleri væver sig ind og ud af Ann og Andreas’ bevidsthedsstrøm og hjælper til med at smelte fortid og nutid sammen i en påmindelse om, at dette også er historien om de små svenske landsbysamfund, der langsomt er ved at gå i frø.
Et vidtløftigt projekt, ansporet af Andreas, om at lave elgsafarier for tyske sommerferiegæster virker som en lille motor i en ellers stillestående handling uden mange gear. Det afvikles stilsikkert og med et strejf af galgenhumor, når Åke Edwardson gennemspiller sorgens og fortvivlelsens stadier, men større episke og melodramatiske greb - der måske kunne have givet voldsommere udsving på den følelsesmæssige seismograf - er udeladt, så det er i de fine stemningsskvulp, man som læser må finde belønningen.
