»Nogen lægger ord ud på jorden«.
Sådan åbner norske Stian Hole sin nyeste billedbog, »Morkels alfabet«. Det er pigen Anna, der finder ordene, og hun skriver tilbage, »Hvem er du?«, og næste dag får hun svaret: »Morkel«.
Han er en dreng, der sjældent er i skole, og Anna følger hans fodspor gennem nysneen. Hun får øje på ham, højt oppe i en træhytte i et fyrretræ, og her, i denne hule, udveksler de ord og tanker og bliver venner.
Han giver hende adgang til sit alfabet, og dermed giver han hende adgang til det inderste i sig selv, men årsagen til hans selvvalgte isolation nævnes kun flygtigt. Han er en fuglenørd, en karismatisk ener, der tiltrækker andre. En dag forsvinder han. Ligesom de trækfugle, han er så optaget af.
Der er en selvfølgelig lethed over fortællingen om Morkel og Anna, og det er en lethed, som i første omgang snyder læseren, for for hver læsning opdager man nye lag og detaljer i både tekst og billeder. Sproget er på én gang luftigt og lyrisk, ord og natur flyder over og ind i hinanden, og humoren er underfundigt underspillet. Anna spørger på et tidspunkt »Hvad er du god til?« og Morkel svarer »Ingenting«, hvorpå Anna siger »Hvad mere?«
De leger også med bogstavrim, for eksempel »Uheld, ulykkelige, uhøflige, utaknemmelige unge« (mon det er noget, Morkel tit har hørt?) – og supersensitive sansninger omsættes konsekvent til billedsprog: »Anna ser op og undrer sig over hvor den hvide farve bliver af, når snefnuggene smelter og bliver til vanddråber på hendes hud«.
Sugende smukt
Bogen handler om noget, der kommer. Historien strækker sig fra en kold vinter til et spirende forår. Dét er et billede på den pubertet, som Anna og Morkel er på vej ind i.
Da Stian Hole sidst i januar var i Danmark til et seminar om børnelitteratur, slog han fast, at »billedbogen er mit medie. Jeg er ikke billedkunstner«. Det udsagn er dog svært at tilslutte sig, når man ser på Holes billedbøger fra debuten for 11 år siden med »Den gamle mand og hvalen«, over trilogien om Garmann og frem til »Morkels alfabet«, hvor vi får et gensyn med Anna fra »Annas himmel«.
I »Morkels alfabet« er Holes billeder sublimt mere enkle, rene og fokuserede, slørede baggrunde kontrasteres af hyperpræcise, nærmest surrealistiske forgrunde, og man skal bruge øjnene godt.
Hvide skyer viser sig at være ansigtssilhuette, skiftene i synsvinkler er betydningsfulde, og alt har og giver mening, som når Anna i sin desperate søgning efter Morkel skriver »KOM« med fodspor i sneen. Beskeden kan kun ses på lang afstand, højt oppe fra. Som skrevet til en fugl.
Det er altsammen sugende smukt og forførende. Og mere virkeligt end virkeligheden selv.
Titel: Morkels alfabet. Forfatter og tegner: Stian Hole. Oversætter: Naja Marie Aidt. Sider: 44. Pris: 230 kr. Forlag: Høst & Søn.
