Stangerup skuffer

I »En forskers død« fremlægger Helle Stangerup sin teori om de mystiske omstændigheder ved britiske dr. Kellys selvmord i 2003.

Våbeninspektørens navn har hun ændret til dr. Cann, men ellers holder Stangerup sig til de offentliggjorte kendsgerninger i sagen. Stangerups hypotese viser sig at være tankevækkende, men at det ikke virker sådan, mens man læser, skyldes romanens lidet troværdige detektiv, den dansk-engelske Amy. Før man kan nå at sige masseødelæggelses-våben-i-Irak bliver Amy forelsket, og historiens alvor drukner i pjanket romantik, hvor livstruende situationer kan afværges med et indgående kendskab til Hermès-tørklæder. Stangerups livtag med denne vigtige historiske begivenhed i nyere tid ender med at føles som en ren chick lit-katastrofe. Romanen er med andre ord klasser under, hvad Stangerup formår, når hun går længere tilbage i historien, som for eksempel til tudortiden i den mesterlige »Skæbnegalleriet«, vi fik sidst.