Stand up-historie

Roman: »Europæana. En kort historie om det 20. århundrede«Hvorfor skal historiebøger være så traditionelle? Forfatteren Patrik Ourednik opfører den europæiske historie som en satirisk, morsom og tragisk monolog. Ikke uden effekt.

Hvis en stand up-komiker udøste sin satire over det europæiske kontinents historie i en lang akronologisk monolog med hang til barokke oplysninger og bizarre statistiske opgørelser, så ville den lyde nogenlunde som Patrik Ouredniks lille bog »Europæana«. Bogen af den tjekkisk-franske forfatter udkom i 2001 og foreligger nu på dansk.

Det er et stykke satirisk bevidsthedsstrøm om ulykkernes og de mærkelige skikkes kontinent. Lad os give et par eksempler:

»I det tyvende århundrede erstattede plastikmaterialer de gamle materialer som træ eller savspåner, og der blev fremstillet 12.500 gange så mange dukker som i det nittende århundrede, og lidt efter lidt lærte dukkerne at skrige og hyle og tale og blev mere og mere selvstændige og sagde for eksempel GODDAG og VELBEKOMME, og nogle af dem kunne græde og vende sig efter sutteflasken eller endda synge en lille sang.«

Eller dette lille stykke kulturhistorie: »Efter Anden Verdenskrig begyndte man at se filmscener, hvor hovedpersonerne parrede sig, hvad der hidtil havde været betragtet som upassende, eftersom mange havde religiøse følelser, og i de fleste tilfælde blev kønsakten ganske enkelt antydet af et billede af en seng eller et pendul eller himlen, eller også blev der straks blændet ned i sort. Og kvinderne ville have hyppigere orgasmer, og mændene blev nervøse og fik erektionsproblemer...«

Umiddelbart er det svært at se meningen med denne lidt rablende gennemgang af vor mærkværdige europæiske historie. Nazisternes og kommunisternes massemord og djævelske gerninger fylder meget i Ouredniks gennemgang, og også her finder forfatteren oplysninger, der umiddelbart kan synes perifere, men dog samlet giver et rimeligt troværdigt billede af det 20. århundredes totalitære amokløb.

Efter at man har læst Ouredniks utraditionelle historiske gennemgang, der også indeholder nogle fejlagtige oplysninger om bl.a. Holocaust, har man mest lyst til at tage en hovedpinepille og lade historie være historie. På den side gribes man af den eftertanke, at den opfindsomme statistik, de lettere humoristiske sammenstillinger, de uventede emnevalg samt de korte tragiske menneskeskæbner måske alligevel giver mening. Når man tænker på de mange kedsommelige historiebøger til undervisningsbrug med deres kronologiske gennemgang af vort kontinents historie, så fremstår Ouredniks remse som et spøjst alternativ til mangen en gymnasiebog.