Stærk roman trukket ud af glemslen

John Wililams »Stoner« er en ægte romanperle, som alle havde glemt, uha, hvor er den stærk og velskrevet.

Det sker indimellem, at en ældre roman genopdages og får nyt liv. Men når det gælder John Williams’ »Stoner«, som i disse år sælges i tusindetal over hele verden, kan man dårligt tale om genopdagelse. Romanen blev nemlig nærmest ikke bemærket, da den udkom i 1965.

Men det gør den så nu. I hjemlandet USA har en stribe anerkendte forfattere udtrykt deres beundring for den, og i England kårede boghandlerkæden Waterstones den som årets bog i 2013.

Populariteten er fuldt fortjent. Godt nok vil man formentlig ikke kunne forestille sig en nyskrevet roman af denne type få den samme popularitet i dag – »Stoner« er en roman af den gamle slags, fortalt af en alvidende fortæller, mv. Men uha, hvor er den stærk og velskrevet.

Titlen refererer til hovedpersonen William Stoner, husmandssøn fra det amerikanske midtvesten, som sendes på universitetet for at lære om landbruget, men som i et epifanisk øjeblik opdager litteraturen. Så det er den, han ender med at kaste sig over og studere, og det er den, der bliver hans livs egentlige holdepunkt.

William bliver ikke nogen blændende akademisk begavelse. Han er kendt som en god underviser, men fanges i et intrigant karrierespil, som han taber. Han gifter sig og får en datter, men det bliver ikke noget godt ægteskab, og konen får drevet ham og datteren fra hinanden. En overgang har han et forhold til en ph.d.-studerende, og han oplever den store kærlighed for en tid. Men det holder ikke. I baggrunden raser to verdenskrige, økonomiske kriser og en rasende udvikling. Men det berører stort set ikke William.

Der er noget herman bangsk over William Stoners stille eksistens, og selvom man bestemt ikke kan sige, at han får et godt liv, ja, så er det heller ikke rigtig dårligt. Det har sine op- og nedture, og i det ydre forbliver det anonymt. Men William bryder med den landmandstilværelse, han var tiltænkt, og lever for og i litteraturen. Den giver i sig selv en masse.

»Stoner« er en fremragende skildring af det stille liv, dets kampe og konflikter, dets (få) glæder og (små) sejre, dets lange række af uindfriede drømme og muligheder.

Romanens alvidende fortæller lader ikke læseren opbygge håb om bedring for William. Fra start af får vi at vide, at han aldrig rigtig blev til noget, og fortælleren bemærker gerne tørt, at Williams få større glædesøjeblikke og -tilstande var enkeltstående og aldrig kom tilbage. Der er en underliggende fatalisme tilstede i nærmest hver eneste sætning, og de afsluttende siders lange skildring af Williams død, læser man med både sorg og og glæde. Williams endeligt bringer ham ud af den levede glemsel og over i den evige. Det er intet tab for hverken den store eller den lille verden.

Men hvor skal vi prise os lykkelige for, at nogen fik bragt romanen om William Stoner ud af glemslen. Den fortjener nemlig en plads helt fremme på litteraturhistoriens hylde for mesterværker. Jens Christian Grøndahl har med sikker hånd sørget for, at denne mindesten over det anonyme menneske er blevet genrejst på et smidigt dansk.

Titel: Stoner. Forfatter: John Williams. Oversat af Jens Christian Grøndahl. Side: 302. Pris: 299,95. Forlag: Lindhardt og Ringhof.