Stadig under nul

Sex, stoffer, mord. I »Imperial Bedrooms« fortæller Bret Easton Ellis, hvad der blev af Clay og de andre fra 1985-debuten »Under Nul«.

Bret Easton Ellis tegner i »Imperial Bedrooms« et tidsportræt, hvor kærlighed og venskab er noget, man foregiver for at opnå noget – job, coke, knepperi, whatever. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeff Burton

Det er en oplevelse at genlæse »Under Nul«, som udkom første gang i 1985. Her er det sprog, den stil og de tematikker, som siden har gjort Bret Easton Ellis til en stjerne nemlig allerede fuldt udfoldet.

Og i debuten fra forfatteren, som senere slog igennem med »American Psycho«, præsenteres collegedrengen Clay og hans omgangskreds, der tiltrækkes af sex, sprut, stoffer og alt andet, der for en stund kan opløse den krybende fornemmelse af tomhed og angst.

Det sidste må man nu selv læse mellem linjerne, og det samme er tilfældet i »Imperial Bedrooms«, som fortæller, hvordan det siden gik Clay og hans kreds. Og det er ikke gået dem godt.

25 år senere er de lige så overfladiske og afstumpede og fryser i et airconditioneret Hollywood, hvor alle er ude på at manipulere alle i jagten på penge, kroppe og berømmelse.

Clay er blevet manuskriptforfatter og stadig sært distanceret fra sig selv og dem, han møder. Og når han påstår, at han er »såret« over, at en bekendt har skrevet en bog om ham og hans gamle kreds, tvivler man som læser på, at han overhovedet er i stand til at føle sådan.

Som læser forstår man i øvrigt, at det er en forfatter, der ligner Ellis til forveksling, som Clay påstår har såret ham. Og den slags meta-lege er typisk Ellis, og velkendt er også den udeltagende sprogtone, der stort set er den samme, hvad enten det er et bestialsk mord eller en fitnesstræner, der beskrives.

Diskret moralist

Med disse stilgreb har Ellis skrevet endnu en roman, hvor plottet ikke er så pokkers vigtigt, men hvor siderne samler sig i et tidsportræt, hvor kærlighed og venskab sørgeligt nok er noget, man foregiver for at opnå noget - job, coke, knepperi, whatever.

Ellis er med andre ord moralist, men klog nok til ikke at skilte med det. Vel er der en eksistentiel smerte i Clay, men den skildres altid indirekte via koldsved, tørre mundhuler og hjertebanken - en metode som er utroligt meget mere effektiv end løftede pegefingre.

»Imperial Bedrooms« taber imidlertid en smule i oversættelsen. Ellis skriver på amerikansk - forbrugets og kendiskulturens hovedsprog - og læses bedst på det. Undervejs i processen, hvor »hoodie« bliver til »hætte-sweatshirt« og »snuff« til »mordfilm«, taber han lidt kant og karakter - og en enkelt stjerne.

- I aften kan man på Diamanten i København høre Bret Easton Eliis fortælle om "Imperial Bedrooms" og resten af forfatterskabet. Der er kl. 20 og efter arrangementet vil den amerikanske stjerneforfatter signere bøger.