Af Merete Reinholdt kultur@berlingske.dk
Gunnar Staalesen er en af den slags krimiforfattere, der gør én opmærksom på, hvor mange middelmådige spændingsromaner, der sprøjtes ud markedet, og som de fleste af os efterhånden læser med lige dele klichéhærdet hårdførhed og resistens over for samlebånds-sammenlignelige udgivelser. Her er nemlig en krimiforfatter, der ikke går på kompromis med sprog og andre forfatter-forventelige spidskompetencer, men som formår at kombinere ord med mord og gøre spændingslitteratur til kvalitetskultur. Og dermed skiller sig ud.
»Storesøster« er – sagt på en anden måde – fremragende. Den er ikke blot velskrevet, den er også filosofisk, fængslende og fornøjelig, endda helt uden at slække på spændingskurver og –klimaks.
Norsk litteraturs største krimihelt, Varg Veum, opsøges i denne 18. roman i serien af sin ukendte storesøster. Hendes egentlige ærinde er jo nok at skabe kontakt til sin halvgamle lillebror, men officielt kommer hun med en konkret opgave: At finde hendes 19-årige guddatter, der to uger forinden er flyttet fra sit værelse i et bofællesskab i Bergen uden at fortælle hvortil, har droppet sit sygeplejestudie og ikke længere svarer på mobilen.
Politiet mener ikke, at der er noget mystisk ved sagen, men Veum tager sin søsters bekymringer seriøst og går et spadestik dybere. Han opsøger både pigens nervesvækkede mor, der er misbruger af både det ene og det andet, og faren, som bor med sin nye familie i Bergen. Og han maser sig på hos de mennesker, hun indtil sin forsvinden havde mest kontakt med, men som ikke alle er lige villige til at tale: de tidligere bofæller samt ejeren af lejligheden og hans fordrukne kone, barndomsveninden der bor i Berlin og ikke mindst den forsvundne Emmas nørdede, indesluttede halvlillebror.
Veum bliver ret hurtigt overbevist om, at hændelser, der er foregået længe før Emma blev født, kan have indflydelse på hendes forsvinden. Og hvad der end er sket, bunder det måske i en hævnakt, en flugt eller en ulykkelig ulykke. Hvis det da ikke er noget helt fjerde og endnu mere skræmmende, der ligger bag.
Veum finder ud af, at en ung pige fra en stærkt troende familie engang for længe siden blev voldtaget efter en ungdomsfest og først dagen derpå fundet i en lade, hvor hun lå sammenkrøbet og i chok over det, hun havde været udsat for. Pigen var skadet for livet og endte på et sanatorium, familien gik i opløsning, og den eller de skyldige blev aldrig pågrebet. Men mistanken har siden den frygtelige hændelse hængt som en løkke om Emmas fars hals, ikke kun fordi han var pigens kæreste og den sidste, der efter sigende så hende den fatale aften, men også fordi en særlig begivenhed senere indikerede, at han var skyldig.
Jo længere ned i fortiden, Varg Veum graver, des mere had og uhygge blottes der, og da han kommer i kløerne på en motorcykelbande, er hans liv pludselig selv i fare. Samtidig åbner hans nye familiære relationer op for ny viden om hans egen baggrund, og han må undervejs gøre op med sig selv, hvor meget han egentlig ønsker at vide, og hvad genetiske relationer egentlig betyder og er værd.
Det, der i al fald har værdi, er kriminalromaner med spændingsgods og sprogligt guld.
Storesøster
Forfatter: Gunnar Staalesen. Oversætter: Ilse M. Haugaard. Sider: 320. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.
