Årets første dukkert. Hvis hovedpersonen Thomas i Inge Lise Hornemanns velskrevne roman »Vikariatet« skulle tænke tilbage på et lykkeligt øjeblik, måtte det blive dukkerten, kvinden inde på stranden, frihedsfølelsen. Men der melder sig også en angst, det indre »røde rum«. Meget begynder, men også meget slutter ved havet. Bølgeslaget synes at kunne høres i romanen. Flere danske romaner dukker op i erindringen under læsningen af Inge Lise Hornemanns livskloge og psykologisk indsigtsfulde roman. Peter Seebergs roman »Ved havet« med det overordnede perspektiv, hvor mennesket fylder så lidt i havets tid, og Martin A. Hansens »Løgneren«.
Sidstnævnte erindrer man, når præsten og bartenderen Thomas i »Vikariatet« ved en begravelse kredser om alt dét, han troede, at han havde glemt. Det fortrængte dukker op til overfladen og dét, han taler om bliver vedkommende og bevægende. Der er nok at tage af i skuffen med fortrængte sager. Forældrenes svigt og overklassepigen Dictes kølighed er medvirkende til Thomas indre tomhedsfølelse og outsiderposition. Han er præst uden tro og kerne.
»Vikariatet« skildrer et par måneder i Thomas liv, hvor han fungerer som præst i en større provinsby efter at have oplevet en række afgørende skuffelser og er nået til et nulpunkt med et stigende alkoholmisbrug. Den medbragte racercykel bringer ham momentant ud over tomheden og angsten. Thomas knytter tøvende venskab med Torsten Uhre, byens stormagnat. De har brug for hinanden ikke mindst for at finde ud af, hvordan de ikke ønsker at ende.
Thomas har til en vis grad lært sig at opbygge værn mod angsten, rodløsheden og meningsløsheden, som det hedder et sted: »Hans verden bestod af indsøer (...) hvor han ikke længere så verden i grimme farver.« Han indser, at han ikke er alene om at føle angsten og ensomheden. Den spores hos flere af personerne; de kender fornemmelsen af at være elektrificeret af skræk. Inge Lise Hornemann har en fin evne til at indkredse den dobbelte følelse af at ville nærme sig et andet menneske og samtidig frygte sårbarheden midt i en verden af éngangsforestillinger. Forfatteren fanger de intense øjeblikke og de bristede illusioner. Bogen rummer fin psykologisk viden og spejler vor tids fragmenterede liv, distance og urørlighed. Men det er som om, hun slipper Thomas lidt for hurtigt. Det er muligvis en pointe.
