Den britiske forfatter Paula Hawkins har gjort det, enhver forfatter må drømme om: Hun har skrevet en debutroman, der er røget til tops på alverdens bestsellerlister og har modtaget fine anmeldelser fra nær og fjern. Således er »Kvinden i toget« også allerede nr. 1 på de danske bestsellerlister – stort set inden vi anmeldere har fået den anmeldt. Det er godt gået, som man siger.
Men der er også al mulig grund til, at romanen er blevet en succes. Den er nemlig eminent godt skrevet – plottet er velanlagt, og karaktertegningerne har tilpas dybde og kompleksitet til, at man læser den for andet end den kriminalistiske gåde.
Hovedpersonen, Rachel, er ved at falde fra hinanden. Hun er midt i trediverne, fraskilt og alkoholiseret i en grad, så hun har mistet sit job.
Hun har lejet et værelse hos en veninde, en slags tålt ophold, og skammer sig over den manglende beskæftigelse, så hver dag tager hun toget frem og tilbage til London og bruger tiden i byens parker med at hælde færdigblandet gin og tonic i hovedet. Og på at martres af jalousi over sin eksmands nye liv med kone og barn. Rachels barnløshed var nemlig begyndelsen på enden på hendes forhold til Tom.
Stærk og nuanceret
Toget kører forbi Rachels gamle hjem, der nu bebos af Tom, den nye kone Anne og parrets barn, og det skærer dybt i Rachels hjerte blot at kigge ind i haven. Men heldigvis bor der er ungt par lidt længere nede ad vejen. De er, har Rachel besluttet sig for, det perfekte par, og Rachel fantaserer dagligt om deres liv – hun har givet dem navne, personligheder og karrierer, og hun plejer og udvikle historien om dem hver dag.
Men så en dag sker der noget uventet: Kvinden, som Rachel kalder Jess, men som egentlig hedder Megan, står i haven og kysser en fremmed mand. Derefter meldes hun savnet. Rachel giver både politiet og Megans mand oplysningen om, hvad hun så, men på grund af alkoholmisbruget er hun ikke noget troværdigt vidne. Så hun graver selv i sagen.
Skildringen af den alkoholiserede Rachel er stærk og fuld af nuancer, der afmonterer den sort-hvide opsætning, som ellers ligger lige for. Som læser opbygger man både sym- og antipati for hende, man har ondt af hende og forstår hendes smerte, men ser hende også som både en nævenyttig drukkenbolt og en mod sindssyge grænsende jaloux ekskone.
Samme spænd af gråtoner kendetegner skildringen af de øvrige karakterer, og romanen fortælles med skiftende synsvinkel mellem Rachel, Megan og Anne. Det er i spændet mellem disse synsvinkler og den indlagte tidslige forskydning i fremstillingen af begivenhederne, at romanens suspense opbygges - som et langsomt, men støt tiltagende crescendo. Skal man kun læse én thriller i år, kan det meget vel være denne.
Titel: Kvinden i toget. Forfatter: Paula Hawkins. Oversætter: Steffen Rayburn-Maarup. Sider: 390. Pris: 299,95. Forlag: Gyldendal.
