Sonnergaard er sin egen

Jan Sonnergaard skriver om mænd i ubalance i otte ofte fortrinlige fortællinger.

Jan Sonnergaard har i forbindelse med sin nye bog "Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer" boet i en række storbyen og spist på alverdens eksklusive restauranter. Fold sammen
Læs mere
Foto: SØren Bidstrup

Han har altid fokuseret mere på historien end på sproget. Det er ikke poesi og behøver heller ikke ligne det, synes at være rationalet bag hans bøger.

Skal man være lidt polemisk, så forholder det sig omvendt i den toneangivende danske litteratur. Her står ordenes klang og musik ofte over historien. Tænk bare på en Josefine Klougart.

Men Jan Sonnergaard har lige siden 1997-debuten »Radiator« været sin egen og er det også i »Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer«.

En lang titel, javel, men også meget rammende for det, der er på færde i hans sjette bogudgivelse, der er på 511 sider og åbnes med en fortælling om en ung mand. Han er i Paris for at studere, men møder tilfældigt en smuk, velhavende kvinde og drages dybt ind i en kærlighedsaffære på 1. klasse.

Det er idel lykke, indtil de går galt af hinanden. Og da han mange år senere ser hende på gaden i Paris, er hun affortryllet, er blevet grå og skrutrygget, og han efterlades med en bitter erkendelse: »Vi ville have været så gode sammen. Det kunne sagtens have fungeret, sagtens.«

Den næste historie udspiller sig i et værtshus på Amager, hvor stamgæsterne drikker og taler i tomgang, indtil de beslutter sig for at hjælpe den hjemløse, der ligger ude på gaden.

De bærer ham ind på værtshuset og ned i kælderen, hvor den umælende mand får lov at sove flere års brandert ud. Siden hjælper de ham med at få ordnet de ødelagte tænder, få afviklet en gæld og med at finde en lejlighed. Det er, som om de hver især kan se, at det let kunne have været dem selv, som var endt derude på gaden – opløst i alkohol og snarlig død.

Den tredje historie hører til blandt de stærkeste – her forlader en midaldrende mand i al hemmelighed sin kone og søn og forsvinder til Prag. Der er huslejen og øllet billigt, og det samme er den prostituerede, han møder. Hun spiller gladelig hans kæreste, og han har aldrig været lykkeligere. Hele hans triste fortid er med ét blevet annulleret. Hans liv er, føler han selv, endt godt: »Det var lykkedes. Fuldbragt.«

Lige så god, men på en anden måde er bogens sidste fortælling om en mand, som sidder i den franske havneby Saint-Nazaire og har frygtelige ting på samvittigheden. Han forsøger at lukke minderne ude ved at påføre sig fysisk smerte; smadrer sine knoer, løber, til fødderne er ødelagt.

Fælles for alle bogens mænd er en indre ubalance, der dog varierer i voldsomhed og karakter. Men oftest er fortællingerne om dem faktisk – som bogens titel tilsiger – opbyggelige og uden nogen ironisk efterklang. Mændene forsøger virkelig at gøre det gode eller erkende det onde, de har gjort.

Det er stimulerende og vedkommende læsning, og at Sonnergaard selv har opholdt sig i Rom, Tbilisi, Berlin og de øvrige byer, lægger farve og smag på fortællingerne, som svinger mellem at være brandgode og lidt lunkne.

Det sidste bliver ikke bedre af, at Sonnergaard – der i en af fortællingerne selv optræder som en doven forfatter i konflikt med en litterat, der ligner en ondsindet parodi på Erik Skyum-Nielsen – sine steder skriver lovlig slapt med for hyppig brug af »og« og klicheer a la »bidende kulde« og »hun kendte Paris som sin egen bukselomme«. En karakter skifter også efternavn fra det ene afsnit til det næste, bandet Siouxsie and the Banshees staves forkert og så videre. Plus alt for mange udråbstegn.

Men »Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer« er ikke desto mindre en bog med flere gode fortællinger. Og med tyngde. Ikke kun hvad angår sideantal. Fra en af landets mest egensindige forfattere.

Forfatter: Jan Sonnergaard Titel: »Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer« Sider: 511 s. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal