Som at lægge brikker til et puslespil

Anna Friis skildrer de almindelige mennesker, pænt og nydeligt. Måske for pænt og nydeligt.

»Himmelpletter« af Anna Friis.
Læs mere
Fold sammen

Titlen på Anna Friis’ anden roman, »Himmelpletter«, henviser bogstaveligt til de pejlemærker, man som puslespilssamler har, når man skal lægge et spil med hundredvis af brikker og masser af blå himmel. Man må kigge på de skyrester, der er afbildet, og få dem til at passe sammen.

»Himmelpletter« kan i sig selv godt ligne samme slags puslespil: Et lidt stillestående motiv og en masse brikker, som der skal pusles med, inden de falder på plads.

Hovedpersonen, Silke, nyuddannet og jobsøgende lingvist, er blevet svigtet og forladt af kæresten Emil. Det er er hun temmelig ked af, og hun har forfærdeligt ondt af sig selv. Hun er aldrig kommet overens med sin barndom med flippermor og bofællesskab og en far, der forlod dem, inden Silke lærte ham at kende.

Men så møder hun Oliver, som er otte år, og som også har mistet nogen, nemlig sin mor. Oliver er også ked af det, det samme gælder Olivers far, og som det gælder for Silke, så står deres liv også i stampe. Oliver trives ikke i skolen, og for at få mere voksenkontakt hyres Silke som lektiehjælper.

Langsomt vendes og drejes de opbrudte brikker, der udgør de involveredes liv, og efterhånden falder flere og flere på plads. Vi forlader ikke romanen med et fuldstændig færdigt billede, men konturerne af fremtiden tegner sig – der er huller i skydækket og mere blå himmel end før, så at sige.

Foto: Axel Schütt. Anna Friis skriver næsten for godt og pænt i sin nye roman »Himmelpletter«. Fold sammen
Læs mere

Savner kant

Som i debutromanen, »Vi er da voksne mennesker« (2011), fokuserer Anna Friis også denne gang på nutidens »stille eksistenser« (for nu at alludere til Herman Bang) – almindelige mennesker med ondt i hjertet og drømme, der ikke bliver indfriet. Det er dagligdagsdramaer og – kriser, også selv om de kan have rod i større smerte. Det handler om tilfældighedernes magt og betydning for og i vores dagligdag.

Anna Friis skriver godt, ja næsten for godt, for hele setuppet med den lille dreng, der mangler en mor, og Silke, der pludselig er bange for aldrig at få et barn selv, bliver vel oplagt, og hele historien bliver en anelse triviel og langmodig. Olivers reaktioner på tabet af sin mor, Silkes trængsler med fraværet af sin far – der er paralleller og symmetrier, som bringer orden henover uordenen.

Af forfatterpræsentationen på flappen erfarer vi, at Anna Friis er cand.psych., og denne faglighed fornægter sig ikke i karakterskildringerne, som bliver noget forudsigelige i deres krisebetingede reaktioner. Det hele savner noget mere kant og mindre puslespilsforudsigelighed.

Anna Friis kan meget vel gå hen og blive endnu en fin dansk hverdagsrealist i den tradition, der strækker sig fra Herman Bang og op til Helle Helle.

Men det bliver nok desværre ikke med denne bog.

Titel: Himmelpletter. Forfatter: Anna Friis. Sider: 152. Pris: 199,95. Forlag: Gyldendal.