For et par år siden gav det lille forlag Vandkunsten os den israelske forfatter David Grossmans eminent stærke »Kvinde på flugt fra meddelelse«. Romanen fortalte historien om kvinden Ora, der valgte at flygte fra sit hjem – alene af den grund, at hun ikke ville kunne nås af nogen. Hendes søn var nemlig draget i krig, og hun var af den overbevisning, at hvis hun ikke var der til at tage imod den mulige besked om hans død, så ville han overleve.
Da David Grossman var ved at færdiggøre bogen, blev han selv ramt af den besked, Ora flygtede fra: Hans søn Uri var blevet dræbt under Israels krig i Libanon.
Dette tab og den ubærlige smerte, den har tilført de efterladte, er den grundsten, Grossmans »At falde ud af tiden« er bygget på.
Bogen lader sig kun svært rubricere – det er ikke en roman, men et sørgeskrift, der læner sig op ad den klassiske tragedie. En kvinde og en mand har mistet deres søn, og faderen begiver sig ud på en rejse for at finde den afdøde søn. Han møder undervejs en række mytologiske personer – krønikeskriveren, kentaueren, hertugen – og forsøger under sin søgen at bearbejde sorgen.
Rammer aldrig helt læseren
Det handler om erindring og om fortvivlelse. Om at elske og miste det, man elskede højest. Om ikke at kunne give slip på noget, der ikke længere er.
Og det er skrevet med og på stor, stor smerte. Men desværre gør den lyriske-tragiske form og det mytologiske karaktergalleri, at i hvert fald denne læser havde temmelig svært ved at blive fanget af skriften. Den accentuerede patos tenderer til tider det patetiske, og den tyngde, man skulle rammes af, melder sig ikke rigtigt under læsningen. I stedet bliver det hele lidt, nå ja, kedeligt og temmelig anstrengt. Og alt for kunstlet.
Der er noget interessant på spil i Grossmans udforskning af den gamle sørgespilstradition, og i det perspektiv er »At falde ud af tiden« en meget litterær bog. Det kan også meget vel tænkes, at bogen kan spille en særlig rolle i Grossmans hjemland, hvor tabet af voksne børn jo forekommer i krigenes skygger.
Der er ingen tvivl om, at de følelser, der driver værket, er ægtfølte. Men man kan ikke lade være med at tænke over, om de måske endnu har været for tætte på til at lade sig omsætte til litteratur?
Hans Henrik og Rivka Uzan Fafner, som også oversatte »Kvinde på flugt fra meddelelse«, har omsat til dansk. Ingenting at sætte en finger på der.
Titel: At falde ud af tiden. Forfatter: David Grossman. Oversat af Hans Henrik Fafner og Rivka Uzan Fafner. Sider: 192. Pris: 230 kr. Forlag: Vandkunsten.
