»Døgnfluer på deltid« er Bjarnholts tolvte digtsamling, men næsten alle hans bøger udkom dengang i 70’erne og 80’erne, så døgnfluerne repræsenterer en slags revival. Det skæve møde mellem den tilsyneladende almindelighed og det opmærksomme blik for anderledesheden i tingene er Karsten Bjarnholts særlige lyriske force. Det er »når sandheden løsner slipset i digtet«, og perspektiverne i al uhøjtidelighed vider sig ud, at han for alvor er på hjemmebane. Fra »Mælkebøttens rod« og »Mindre selvportræt med mavedanser« til tryllekunstneren, der forsvinder ind i sig selv, balancerer digtene ganske underfundigt mellem det ubetydelige og det mærkværdige. De mest livskraftige af Karsten Bjarnholts døgnfluer har energi og overskud til mere end midlertidig beskæftigelse og nedsat arbejdstid.