Lars Skinnebach lægger med sin tredje digtsamling seriøst op til et medlemskab i lyrikkens »Fight club«! Volden, aggressiviteten og de tvetydige pornofantasier spiller en afgørende rolle i de nye digte, og den særlig form for poetisk »hard talk«, som forfatteren ynder, introduceres allerede i bogens titel, hvor den kommende læser tiltales kontant og uvenligt med karakteristikken »Din misbruger«. Eller er det snarere en del af forfatterens underskrift og hilsen til læseren i stil med »din hengivne«?

Spørgsmålene sniger sig ind, »måske« er et ord, der trænger sig på, og måske er det ligefrem tænkt som oplæg til en slags poetisk afvænningskur, når Lars Skinnebach omtrent midt i bogen endnu engang henvender sig til sin læser med linjerne: »Jeg ber dig om at lade være med at læse mig/og alligevel bliver du ved/er det ikke uhøfligt?«. Forfatteren dyrker modvillighedens og afvisningernes poesi og strategi. Hold dig endelig væk, signalerer digtene i »Din misbruger« igen og igen, og således bliver læseren manipuleret til at holde ud og holde fast.

Ensomheden synes at være et vilkår, kedsomheden slås fast med eftertryk - »det hele keder mig«, konstateres det ganske enkelt - og en monumental samfundsskepsis er sluppet løs. Gloser som medicinen, rodløshed, omsætningstrang, magtmisbrug og konformisme antyder graden af desillusion og utilpassethed, og tilbagetrækningen fra fællesskabernes zoner er gennemført. Formen er fragmenteret som et nutidigt mediebillede, de hensynsløse linjebrud og de abrupte henvendelser og udbrud er en del af den sproglige nervepirring, og »Din misbruger« bliver ikke mindst en demonstration af Lars Skinnebachs evne til at spille på hele det idiosynkratiske klaviatur.

Ind imellem stikker en drøm om kærlighed hovedet frem i digtene, men først og fremmest er det vrængbillederne, der dyrkes, og vulgariseringen, som triumferer. »Læs mig! Jeg har store bryster«, lyder den lokkende overskrift på bogens sidste og mest pornografiske afsnit, og det gennemgående omkvæd er »Hey, er der nogen dér, der/vil ha lidt mere på kærligheden?«.

»Din misbruger« kan minde om 70ernes og 80ernes punktekster som for eksempel Michael Strunges »Skrigerne«, men der er nok mindre spontan desperation og mere kalkuleret aggression i Lars Skinnebachs digte.