Slægtens hemmeligheder

Roman. »Rådhusklatreren.« I Kim Blæsbjergs slægtsroman fortæller en ny generation historien ud fra sine erfaringer, men det bliver gjort i en helt traditionel og tryg form.

Med »Rådhusklatreren« melder Kim Blæsbjerg sig nu også som slægtsromanforfatter. <br>Foto fra bogens omslag Fold sammen
Læs mere

Slægter kommer, og slægter går. Det gør slægtsromanerne også, og der er mange af dem. Tænk bare på de sidste store, som har ligget på bestsellerlisterne: Morten Ramslands »Hundehoved«, Jens Smærup Sørensens »Mærkedage« og Carsten Jensens »Vi, de druknede«.

Der er åbenbart et enormt behov for at anskue det enkelte individ i forhold til dets rødder og i større sammenhænge, end dem man går og står i til daglig.

Kim Blæsbjerg (f. 1974) har nu meldt sig i flokken og fortæller i »Rådhusklatreren« sin slægtsroman. Den strækker sig fra tiden omkring 1. verdenskrig og op mod 1990erne. Det særlige i hans fortælling er, at fortælleren William er født i 1970 og første gang sparkede i sit mors liv, da amerikanerne satte deres fod på månen.

Det er ud fra erfaringerne med fattigfirserne, Reagans koldkrig, Falklandskrig, Challenger-katastrofen, Palme-mordet og aids-epidemien, at historien fortælles.

William oplever forældrenes skilsmisse og papsøskende og vokser op med Rambos evindelige kamp på nethinden.

Og så oplever han, at slægtens identitet bliver udsat for voldsomme rystelser. For hvem er egentlig hans forfædre, når hver enkelt familiemedlems hemmeligheder kommer for en dag?

Er der spansk blod i årene, fordi farmor var sammen med en spansk mand under besættelsen? Er farfar med de svenske rødder en voldtægtsmand og stikker? Og William selv. Hvordan bliver han til en brodermorder, som han siger han er?

Ja, hvad ved man egentlig om sin slægt, når det kommer til stykket? Alle har hemmeligheder, især af erotisk art, og her har Blæsbjerg fat i en fin pointe:

I familien kender man hinanden så godt, og dog er der netop, hvad det erotiske angår et udpræget hemmelighedskræmmeri. Man kender intet til hinandens seksualitet, og måske er det derfor, den virker så ustyrlig og sætter sig igennem på tværs af al god tro.

Den eneste adgang man har til den hemmelige erotik er, når et døende medlem af familien pludselig går til bekendelse, eller man bliver afsløret af dokumenter som breve og dagbøger.

Og så har fortælleren af slægtshistorien ellers kun sin fantasi at ty til, og den fejler ikke noget i denne roman, hvor de erotiske historier hører til de bedste.

Blæsbjerg fortæller slægtshistorien veloplagt og drevent, men også nogle gange på en for tydelig måde. Man mærker snoretrækket i fortællingens suspense, og tidsbilledet med dets mange detaljer kommer til at minde om den overanstrengte »Krøniken« på tv.

Det lægger gift ud i fortællingen, at man partout skal høre om Cheminova og asbest. Men det hører ofte med til genren, og hvad jeg finder er for meget »Hvem, hvad, hvor«, vil andre måske finde charmerende.

Med »Rådhusklatreren« har Blæsbjerg lagt op til endnu en gang slægtshistorie, fordi hele historien om brodermordet ikke bliver fortalt.

Og dog er det logisk at slutte romanen her. For hvert slægtled har sine hemmeligheder, og Williams bekendelser vil blot rumme kimen til andre hemmeligheder. Slægt skal følge slægters gang. Der er ingen ende på dem, ligesom der heller ikke er det på slægtsromaner.