Skudt ned med blomster

Han tegnede sig vej gennem velfærdsstatens fødsel, på tværs af kunstneriske opbrud og ind hjerterne på millioner af danskere. Ny biografi lader blomsterne regne ned over Ib Spang Olsen.

Ny biografi lader blomsterne regne ned over Ib Spang Olsen. Arkivfoto: Jan Jørgensen Fold sammen
Læs mere

A er Anes anemoner. M – maj måneds katte. X – en savbuk. Man kan se det for sig. Ib Spang Olsens tegninger har brændt sig fast til alfabetet hos millioner af danskere.

Men Ib Spang Olsen var mere end de 28 tegninger i Halfdans ABC. Han debatterede, skrev og tegnede fra 1943 til sin død i 2012. Og at bladre igennem Søren Vinterbergs nye biografi »Ib Spang Olsens ABC« er at bladre gennem 70 års danmarkshistorie.

Her er »NEJ TIL EF«-plakater. Her er bogomslag til bøger af Martin A. Hansen, Frank Jæger, Tove Ditlevsen, Bjarne Reuter og mange flere. Her er Klaus Rifbjergs første digt i Politiken og Kaj Munks sidste digtsamling. Her er tidligt børne-TV og teater. Selvfølgelig tegningerne til Halfdan Rasmussens digte. Og meget mere.

Ib Spang Olsen blev født i 1921 på Østerbro i København. I løbet af Anden Verdenskrig uddannede han sig til lærer og blev en del af slænget omkring tidsskriftet »Vild Hvede«, senere Hvedekorn. Det var her, han mødte Halfdan Rasmussen.

De to fik stor succes, fra de første gang udgav børnerim og illustrationer i 1948 og til »Mariehønen Evigglad« i 1996.

Ib Spang Olsen formåede at holde sig relevant, mens verden forandrede sig. Han tilpassede sin tegneteknik til nye trykformers muligheder, og han afprøvede de nye medier. Blandt andet lavede han flere ting for DR og eksperimenterede med det nye VHS-format i 80erne. Mere end 50 år efter sin bogdebut illustrerede han Søren Ulrik Thomsens storsællert »Det værste og det bedste«.

Søren Vinterberg har delt sin bog op i 28 kapitler, navngivet fra A til Å, selvfølgelig med henvisning til »Halfdans ABC«.

Konstruktionen bryder med kronologien, forskellige årstal mødes på samme side, og det er sjovt at se, hvordan omslaget til Martin A Hansens »Sankt Hans Aften« (1949) virker stift ved siden af den mere krusedullede og langt blødere illustration til samme forfatters »Lykkelige Kristoffer« 25 år senere.

I det hele taget er Vinterbergs bog rigt illustreret, først og fremmest med tegninger af Ib Spang Olsen selv. Illustrationerne er ikke kun en rejse gennem 70 års danmarkshistorie. Det er også en rejse ud i alle de mest humoristiske og poetiske kroge af Ib Spang Olsens fantasi.

Desværre virker Søren Vinterbergs ABC-fortællegreb mindre interessant på skrift. Der er nogle spændende betragtninger og skønne anekdoter, men flere gange går teksten i stå. Vinterberg snubler over roserne til Ib Spang Olsen, og vi skal igen høre, hvor smuk eller enestående en tegning er. Nogle passager er en sand blomsterregn over kunstneren.

Loyal fremstilling

Det er unødvendigt, og desværre er Vinterbergs ultra-loyale fremstilling med til, at vi aldrig kommer rigtig tæt på mennesket Ib Spang Olsen.

Vi får at vide, at Ib Spang Olsen får fire børn med to forskellige kvinder. Et af børnene, sansetræner og stuntmand Martin Spang Olsen, citeres for at sige om sin far:

»Et eller andet sted vidste han godt, at vores skænderier gennem årene udsprang af den meget forskellige opdragelse, vi havde fået.«

Mere hører vi ikke om det. I stedet nævner Vinterberg nogle dejlige ferier, familien havde på Lanzarote.

Det er synd, for man fornemmer i Ib Spang Olsen en mand, der nok levede et skønt og langt liv, men også sloges med sin rolle som far og kunstner.

Rollen som kunstner virker Vinterberg mere interesseret i. Flere gange nævnes Ib Spang Olsens blandede forhold til sin samtids malerkunst, og hvordan han selv mente, han måtte vente længe på sin anerkendelse.

Måske er det netop her, i forsvaret for den figurative og narrative kunst, at Vinterbergs biografi for alvor kunne finde sit ståsted. For Ib Spang Olsen insisterede på fortællingen gennem et halvt århundrede, hvor både poesi og maleri gjorde op med den.

»Mens kunsten blev nonfigurativ, konkret, abstrakt, vild, blev jeg hos naturen og dens mennesker,« citerer Søren Vinterberg Ib Spang Olsen for at sige.

Man skulle tro, at Vinterberg med sin erfaring som litteraturredaktør på Politiken havde krudt nok i kanonen til at gå ind i den diskussion: Er der en tendens til, at vi underkender den kunst, vi forstår?

Men hver gang, der er optræk til krudtrøg, får læseren i stedet en opremsning af de priser, Olsen så faktisk fik. Blomster i stedet for krudt. Og selv om dét er helt i Ib Spang Olsens ånd, gør blomsterne, at »Ib Spang Olsens ABC« nærmere føles som et festskrift, end som en biografi. Men et velfortjent et af slagsen.

Thorkil Jacobsen er journalist på Berlingskes børneavis, Kids’ News.