For 100 år siden indgik Danmark en aftale med USA om salget af De Vestindiske Øer. Ved den første danske folkeafstemning sagde et flertal af befolkningen ja til salget.

Tidspunktet er velvalgt til lanceringen af en fortælling om Danmark som kolonimagt, og det er et voldsomt dramatisk og på nogle punkter også historisk ømfindtligt og underbelyst stof, Mich Vraa griber fat i med sin stort anlagte roman med den betydningsladede titel »Haabet«.

»Se, det er jo sådan et drama som en person med mere schwung i fjederpennen end jeg sikkert kunne forfatte en roman om«, konstaterer en af bogens figurer hen imod slutningen. Schwung og farverige detaljer mangler ikke i det historiske epos, som forfatteren og oversætteren Mich Vraa har skruet sammen om det, der et sted undervejs kaldes »den danske forbrydelse«.

Som oversætter med en værkliste, der spænder fra Tom Wolfe til Dan Brown, har Vraa lagt dansk sprog til et utal af forskellige stemmer, og både sansen for det veldrejede plot og smidigheden i skiftene mellem sprogtoner har han bragt med sig til arbejdet med det ambitiøse romanprojekt.

»Håbet« spænder over et halvt århundredes kolonihistorie og klipper med et sikkert greb om kompositionen mellem brudstykker af breve, dagbøger, bogmanuskripter, skibsjournaler, kongelige forordninger og regelsæt.

Håbløshed sættes i relief

To hovedhistorier udfoldes: Den ene følger fregatten »Haabet« på sejladserne mellem Danmark, Guldkysten og Vestindien med slaver og sukker i lasten og med kaptajn Frederiksen og hans mulatdatter Maria som centrale skikkelser.

Den anden har humanisten, professor Mikkel Eide som hovedperson og skildrer hans oplevelser blandt danske plantageejere og sorte slaver på De Vestindiske Øer.

Sammenstødene mellem idealisme og en rystende brutalitet og kynisme afdækkes med mange nuancer, og at drive hele dette store og voldsomt sammensatte fiktionsmateriale frem, så alle brikker falder på plads, er lidt af en bedrift. Rystet læser man på ny om slavernes umenneskelige forhold på plantagerne og om de uhyggelige tilstande på slaveskibene, og den samlede håbløshed sættes i relief af en tilbagevendende vending fra skibets logbog: »Gud bevare Haabet!«

Romanen er i den mest positive forstand et gennemført professionelt stykke arbejde, der i overbevisende fiktionsform bygger oven på Thorkild Hansens slavetrilogi fra 1970erne, et af dokumentargenrens danske hovedværker.

Der er både skumsprøjt og eventyr, melodramatisk smæk for skillingen, grundig research og voldsom indignations-skabende kraft, og det kan være sundt at blive mindet om brutaliteten og kynismen både ombord på de danskejede slaveskibe og på de vestindiske plantagers sukkermarker.

At gå i rette med historien og diskutere undskyldning eller ikke undskyldning giver måske ikke den helt store mening, men sikkert er det, at Mich Vraa med sin både veldrejet underholdende og engagerende roman bidrager til en skærpet bevidsthed om, at også dagens handlinger og debat engang skal vurderes med en ny tids øjne.

Titel: »Haabet«. Forfatter: Mich Vraa. Sider: 416. Pris: 300 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.