I Mozarts opera »Don Juan« fører tjeneren Leporello liste over hans herres umådeholdne erobringer. Leporello har foldet sin liste som en harmonika og dermed også givet navn til en sådan foldet bog. Vi kender også leporelloen fra den mere prosaiske side, nemlig i form af de små udfoldelige postkortlister med hilsner fra Harzen eller skønne prospekter fra Venedig. Og naturligvis har forfattere og endnu flere billedkunstnere gennem tiden taget livtag med formatet. Der er noget elementært forførende og barnligt overraskende over sådan en historie i folde-ud-og-folde-ind-format.
Den danske billedkunstner Thomas Seest har længe været optaget af leporello-formen. Tilbage i 2005 stod han bag udgivelsen af 11 leporellobøger udformet af danske billedkunstnere. Nu er han påny hovedmand bag 11 små bøger, denne gang skabt i samarbejde mellem billedkunstnere og digtere. Præsenteret i en eksklusiv lille, rød boks er det en lækkerbisken for bogobjektelskere! Tilmed er de 11 bøger ledsaget af 11 små film, på www.thirdear.dk, hvor man kan opleve andre facetter af samspillet mellem digterne og billedkunstnerne.
Erotisk tekst
Som følge af erobringsmotivet fra Don Juan er kunstnerne parret mand og kvinde. Digteren Martin Larsen spiller op til Maria Wandel med et skønt remix af Højsangen, som også får én til at huske, hvilken fabelagtigt erotisk tekst, det er. Jeg synes ikke, at Wandels maleriske umiddelbarhed matcher Larsens tænksomhed, til gengæld går samarbejdet rent igennem på filmen med en karakterfuld, sensuel oplæsning.
Det samme gør Lars Skinnebachs oplæsning på filmen, som er optaget i et badekar, hvor han formeligt skriger på sin sære hysteriske facon, som matcher Kristin Eiriksdottirs optagelse af galoperende heste perfekt. Deres bog integrerer fornemt billede og ord. Billedkunstneren Kasper Bonnèn har bygget et fint æg af træstokke, som gradvist pilles fra hinanden, som en klar billedliggørelse af det, det bliver til - nemlig digteren Lone Hørslevs nådesløse sætning: »Du sagde, jeg har mistet dig, men sandheden er, at du aldrig har haft mig.«
Præcis parodi
Lene Andersen, også kendt under pseudonymet Jesper Knallhatt, er sammen med Ulrik Heltoft gået mere cool idemæssigt til værks, og præsenterer firmaet Leporello, en præcis parodi på moderne markedsføring med buzzwords og lir. Smuk er Morten Scheldes nattemørke gennemtrukket af rødt, som også rummer et hestehjerte, der lever i digteren Seimi Nørregaards besynderlige fabel om en mand med haremaske og en forelsket hest! Turistens leporellominder trækker Ebbe Stub Wittrup frem i sine douce tonede landskabspanoramaer, og på bagsiden bruger Christina Wendelboe hele det langstrakte format til at tegne både sangsvaner og et træk af sekstusinde stære op.
Det er fornemt af det lille forlag Arena Dottír at byde ind med sådan en satsning, der må have krævet blod, sved og tårer at få realiseret. Selv om ikke alle samarbejder er lige vellykkede, vil jeg klart anbefale den lille, røde boks. Hele tre ting på én gang: ord, billede og foldeleg!
