Sjælens fordærv

Llosas skønlitterære biografi om den dødsdømte britiske diplomat Roger Casement er bedst, når hovedpersonen reflekterer over ekstremer.

Mario Vargas Llosa: "Kelterens drøm". Fold sammen
Læs mere

Den peruvianske forfatter Mario Vargas Llosa modtog i 2010 Nobelprisen »for sin kortlægning af magtens strukturer og knivskarpe billeder af individets modstand, oprør og nederlag«. I den efterfølgende roman, »Kelterens drøm«, der nu foreligger på dansk, lever Llosa til fulde op til denne karakteristik af forfatterskabet.

»Kelterens drøm« har den irskfødte britiske diplomat Roger Casement som hovedperson og omdrejningspunkt. Som engelsk konsul undersøger han i de sidste to årtier af det nittende århundrede den belgiske kong Leopold IIs brutale kolonialisme i Congo i jagten på gummi, elfenben og skind.

Efter sine effektfulde rapporter vinder han stor og visse steder bestyrtet opmærksomhed over hele Europa, bliver adlet og sendt til Amazonas, hvor han opholder sig i syv år for at rapportere om folkedrab på indianerne.

Som for de indfødte i Congo er hverdagen for Perus oprindelige befolkning fyldt med tortur, voldtægter og drab. Samhandelen mellem den civiliserede verden og de indfødte, der skulle føre til oplysning og lægge afstand til fortidens slavehandel, tjener blot som figenblad og dække for ny grusomhed og udnyttelse, der skaber kæmpeformuer i det udviklingshungrende Europa.

Under sine afsløringer af Vestens overgreb på naturfolkene bliver Casement stadig mere bevidst om sin egen herkomst som irer og englændernes undertrykkelse og koloniale herredømme også over Irland. Han opholder sig halvandet år i Tyskland og ser som radikal nationalist irernes alliance med tyskerne frem til Påskeopstanden i 1916 som eneste vej til løsrivelse.

Efter sin anholdelse og under sit fængselsophold hævder han imidlertid, at han arbejdede for at afværge opstanden.

Og det er her, fra dødscellen i Pantonville Fængslet, at forfatteren i krydsklip har valgt at berette den vældige, biografilignende historie om humanisten, der trods utallige benådningsansøgninger blev hængt som terrorist, frataget ikke blot sit adelskab, men også sin diplomatiske og menneskelige værdighed.

Obskøne dagbøger

Ved siden af de effektfulde rapporter fra diplomatens hånd cirkulerede nemlig under ventetiden til skafottet hans obskøne dagbøger, i offentligheden kaldet Black Diaries.

I bøgerne skildrer den homoseksuelle og måske tillige pædofile Casement uden omsvøb sine seksuelle erfaringer, sin liderlighed og ikke mindst sin erobring af unge, gejle mænd i Congo og Sydamerika. Inderligt tilfredsstillet vakler den unge diplomat således hjem til hotelværelset »med skrævende ben som en fødende kvinde« efter at være blevet »bordet« seks gange af tre sømænd.

Uanset om forfatteren til de famøse dagbøger beskriver virkeligheden eller blot udlever sine depraverede og perverse fantasier, så var det forståeligt nok for meget for det britiske borgerskab – lad det så blot være bornert og snerpet.

Folkestemningen gjorde fælles sag med juraen mod offeret.

Bedst er Llosa, hvor han lader sin hovedperson reflektere over de »ekstremer« i tilværelsen, der truer med at nedbryde det menneskelige. Over alt for lange stræk går Llosa dokumentaristens ærinde i imponerende velresearchede, men også trivielle og ganske langtrukne beretninger og sidehistorier fra kolonierne.

Forfatter: Mario Vargas Llosa.

Oversætter: Rigmor Kappel Schmidt.

Titel: »Kelterens drøm«. Sider: 357.

Pris: 299 kr. Forlag: Klim.