Sidste nye krimi-skrig

»Skrig under vand« vandt Politikens Krimikonkurrence 2010 og helt i tråd med tidens trend er den skrevet af et makkerpar.

Foto: Scanpix

Ægteparret Jeanette Øbro og Ole Tornbjergs hovedperson, Katrine Wraa, har arbejdet som profileringsekspert i England, da hun hentes hjem til Danmark af drabschefen ved Københavns Politi. Her kastes hun ud i en sag om mordet på en fødselslæge, men vandet går på flere måder, før historien er omme. Man gætter hurtigt, at den person, der vokser op og udvikler sig til en værre psykopat i romanens kursivafsnit, har en tættere forbindelse til Katrine, end godt er. Alligevel kører den dramatiske slutning ret godt, med mindre man ikke hopper på lange samtaler i iskoldt vand. Bogens største problem er, at forfatterne tror, de skal sige alting to gange. Nuancer mellem sort og hvid savnes også, for enten er personerne dumme, eller også er de åh-så-søde. At dette er en vinderkrimi, siger mere om niveauet end selve bogen.