Der er skrevet utroligt meget om naziperioden og besættelsen af Danmark 1940-1945, men man er i et vist omfang veget udenom at skrive om sex og kærlighed i denne tragiske periode. Det er ikke svært at forstå, for hvem ønsker at snage i dybt intime forhold for mennesker, der fx var fanger i kz-lejre eller havde levet farligt som frihedskæmpere. Med bogen »Fanden tage i morgen« tager historikeren Thomas Oldrup fat i dette noget glemte emne og skriver om sex, køn og kærlighed under besættelsen. Bogen titel stammer fra modstandsmanden Vagn Nørlund Christensen: »Man levede bare i nuet. Fanden med i morgen, for du ved ikke, om du stadig lever.«
Der er nok af myter, der berører sex og kærlighed under besættelsen, som f.eks. at unge danskere morede sig ekstra meget under mørklægningen, så der blev født mange børn efter krigen. Thomas Oldrup øser af datidens romaner, senere erindringer, dagbøger og ikke mindst en række sociologiske og journalistiske undersøgelser fra krigstiden for at få styr på historier og myter.
Der var generelt en kolossal uvidenhed hos unge danskere om det modsatte køn og seksualdriften. En kvinde, Maria Marcus, beretter i bogen, at hun, der var 19 år i 1945, stort set ikke anede, hvad elskov var, men at det måske var noget »ulækkert noget.« Man snakkede ikke om den slags, skrev hun i sin erindringsbog fra 2002. En disputats skrevet af lægen Kirsten Auken fastslog, at mere end en femtedel af kvinderne aldrig havde opnået fuld seksuel tilfredstillelse ved samleje. At to tredjedele led af total eller periodisk frigiditet og kun en fjerdel havde kendskab til onani og halvdelen af de seksuelt erfarne havde kun indvilliget i samleje efter stærkt pres fra manden.
Men denne undersøgelse rimede ikke helt med indtrykket i offentligheden, hvor antagelsen var, at ungdommen var løssluppen og liderlig. Man anførte, at selv ganske unger piger ned til 16 år havde flere partnere og en læge gav udtryk for, at det hovedsagelig skyldtes mørklægningen: »I ly af mørket udfolder de mere forvorpne elementer en ofte ganske skandaløs aggressivitet, der virker som psykisk smitte på ubefæstede medsøstre.«
Den unge journalist Kate Fleron undersøgte ungdommens adfærd under krigen og nåede frem til, at en af forklaringerne på umoral var, at mange fædre tog væk til bl.a. Tyskland for at arbejde og at dette åbnede op for et moralsk vakuum. Men Kate Fleron, som var modstandskvinde, tillagde også generel moralsk opløsning og dårlig opdragelse en del af skylden. Spærretiden havde også betydning, for den betød, at når unge var til fest eller ude, så kunne de ikke komme hjem og måtte tilbringe natten sammen med »risiko« for seksuelt samvær.
Et vigtigt forhold var en generel løssluppenhed, som allerede Weimar-republikken og jazz-tonerne fra USA havde indvarslet. De unge ville more sig, danse rytmisk og ryge cigaretter. Det stive samfunds- og familiemønster var i opløsning og nye tider fristede de unge til dans og morskab. Intet sted viste dette sig tydeligere end hos de såkaldte swingpjatter, der gik i modetøj og havde halvlangt hår. Der var en energisk sanselighed over deres dans og adfærd som virkede provokerende både på almindelige danskere og den tyske besættelsesmagt. Thomas Oldrup skriver, at swingpjatternes adfærd ikke direkte var koblet til erotik, men mon det er rigtigt? Thomas Oldrup kunne med god ret have gjort mere ud af fænomenet, som var en foreløber for 1960ernes ungdomsfrigørelse.
Der var mange piger, der blev prostituerede. I lande, der var besat af tyskerne, havde nazisterne oprettet bordeller, der betjente tyske soldater. I Danmark var bordeller forbudt ved lov fra 1906 og fordi den tyske besættelsesmagt ønskede at behandle Danmark mildt, så undlod man at oprette bordeller i Danmark og medbragte heller ikke ludere i større antal. Thomas Oldrup mener dog, at der var tale om et bordel i tyskernes hovedkvarter i Landgreven 4, hvor tyskerne efter bombningen af Shell-huset holdt til. Kilder tyder på, skriver Oldrup, at danske prostituerede ikke så sig for gode til at servicere de tyske soldater. Oldrup skriver, at ser man på nazisternes brutale behandling af kvinder i andre besatte lande, hvor mange blev tvunget til prostitution, så var behandlingen af kvinderne i Danmark hensynsfuld.
Som følge af sexlivet var der bud efter illegale aborter, der blev foretaget med bl.a strikkepinde, der blev stukket ind i livmoderhalsen, så fosteret blev dræbt. Der var også en opblussen af kønssygdomme, og der var tale om en tredobling af gonorré fra 1940 til 1945 og antallet af syfilistilfælde blev tidoblet fra 1940 til 1945. Blev man smittet med en kønssygdom fik man et samlejeforbud af sin læge og overskridelser kunne medføre en fængselsstraf på op til fire år. Oldrup anfører, at historikere har ment, at den store stigning ikke mindst skyldtes tyske soldater, der kom fra områder, hvor kønssygdomme var udbredte.
Et specielt følsomt emne er de ganske unge frihedskæmpere og deres seksuelle aktiviteter. Med gode citater fra romaner og erindringer viser Oldrup, at disse unge mennesker levede et intenst liv på kanten af døden og at sex derfor indgik i denne livsrus. Modstandskvinden Hedda Lundh skrev i en erindringsbog »Ikke noget Theselskab« (2002): »Vi opdagede, at kærlighed var noget ganske andet end det, vores forældre havde fortalt os om. Noget der krævede at blive levet ud her og nu, og hvor der ikke var tid til løgne. Og myten om den eneste ene måske ikke var så sand endda.«
De helt konkrete seksuelle aktiviteter bliver også beskrevet i Oldrups bog. Dyrkede man oralsex og hvad med analsex? En kvinde påstod, at ingen dyrkede oralsex, men Oldrup citerer fra en dagbog, skrevet af Henrik, hvor det er omhyggeligt beskrevet. Oldrup kan citere føromtalte dagbog for, at Henrik fik sin kæreste med på analsex, men at hun skreg af smerte. Og hvad med onani, som var et betændt emne? En undersøgelse viste, at 24 % af danske kvinder »indrømmede«, at de havde onaneret og at de ikke havde moralske eller religiøse skrupler over det. Det hang sammen med, at der op gennem 1930erne havde været en stigende accept af denne aktivitet. Lægen Axel Tofte fortalte, at han måtte fjerne ganske mange genstande fra kvinders vagina, der havde sat sig fast, herunder en grankogle og stålfjedre. En undersøgelse af mænds onani viste, at mellem 60 til 100 procent onanerede. Ikke mindst soldaterne var henvist til onani og alle kilder tyder på, at de gik til den med stor energi.
Pornografi var forbudt i Danmark, både som billeder og tekst. Der var lidt frække blade i kiosker, men justitsminister K.K. Steincke kaldte dem »svinebutikker.« Bladet »Hudibras« udkom første gang i 1943, hvor der var pikante piger. Man kunne se bare bryster, men ikke kønsdele. Navnet var taget fra et britisk satirisk heltedigt fra 1600-tallet om helten Hudibras, der kæmpede mod »rundhoveder« og havde derfor brod mod tyskerne. Dagbogsskribenten Henrik læste »Hudibras« sammen med sin kæreste, hvorefter de havde sex sammnen. Der var også andre blade som bl.a. »Cocktail«, der viste nøgne kvinder, så sexfri var Danmark ikke. Der var flere erotiske romaner og digte til salg, som bl.a. Jens August Schades »Kællingedigte« fra 1944 og Jens Gielstrups bestseller fra 1939 »Kys til højre og venstre« var af stor betydning også under besættelsen, fordi den skildrede en ny ungdoms friere sexuelle kærlighedsliv.
Hvordan var det med kz-fangerne? Vi ved fra polske undersøgelser, at flertallet af fanger fra Auschwitz ikke dyrkede sex. Der var intet livsmod eller energi til det. Der var et lejrbordel i arbejdslejren Buchenwald og kz-lejren Neuengamme, hvor der var danske fanger, men om bordellet blev frekventeret af danske fanger står lidt hen i det uvisse. Emnet er ikke grundigt behandlet, måske fordi de danske kilder er for få, men man efterlades med et indtryk af, at den sexuelle aktivitet, også for de danske fanger, var lav.
Thomas Oldrups bog er en fornøjelig og oplysende bog om et emne, der tidligere blev gemt væk. Den kommer godt rundt i de fleste emner, men man kunne i en række tilfælde have ønsket sig et bredere kildegrundlag og nye kilder fra arkiverne eller fra endnu levende personer, for den sags skyld. Det sidste ord om sex og kærlighed under besættelsen og i årtierne før og efter er endnu ikke skrevet.
Thomas Oldrup: Fanden tage i morgen. SDex, køn og kærlighed under besættelsen. 320 sider, 300 kr Haase Forlag
