»Sex har forstyrret meget i mit liv«

I næsten 40 år har hun lyttet, trøstet og rådgivet andre. Nu fortæller Tine Bryld for første gang om sit eget livs kriser og svære valg - om den tidlige drift mod drengene - og om børn, utroskab og skilsmisse.

Som 29-årig forlod en nyforelsket Tine Bryld sin mand og flyttede sammen med sine to børn ind i Arne Gaardmands lejlighed på Paludan Müllers Vej. Hun blev leder af Dagcenter for stofmisbrugere. På hjemmefronten herskerede snart kaos med hans næsten voksne børn og hendes to små. Den altid raffi Tine Bryld er klædt i en kjole fra Marimekko - der var meget in i de år. På plakaten bag hende står der: »De kan dræbe en revolutionær, men ikke revolutionen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Sessingø/Polfoto.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tine Bryld er lige fyldt 21 år, hun har for længst haft sin seksuelle debut og har løsrevet sig fra sine forældre. Nu står hun en iskold januardag på Kongens Nytorv. Året er 1961. I lommen har hun 500 kroner, og i hånden krammer hun en seddel med adressen på en læge i Bredgade. Lægen hedder doktor Lieberthal. Han er en af de få læger, der udfører aborter i starten af 60erne. Illegalt forstås.

Hun har fået adressen af en pige: »Det gør ret ondt, men ikke så længe,« har hun sagt.

Det hele tager da også kun ti minutter. Hun husker stadig smerten.

»Allerede på vej ned ad trappen løb blodet ned ad mine inderlår. Det er det sidste, jeg kan huske fra den dag.«

Tine Bryld blev gravid den dag, SF blev valgt ind i folketinget. Tre uger tidligere har hun forelsket sig i Claus, da de sammen går med på den første atommarch. Hun erindrer ikke, at de nogensinde talte om aborten bagefter. Kort efter bliver de gift. »Jeg talte heller ikke med nogen andre om det, hverken veninder eller mine forældre. Det var overstået.«

Det var også et tabu. Ja, selv da Tine Bryld bliver uddannet socialrådgiver, ansat ved Mødrehjælpen og en af frontkæmperne for den fri abort, som indføres i Danmark tolv år senere, nævner hun aldrig sine egne oplevelser fra den iskolde januardag i 1961.

Et turbulent liv

Det kan næsten lyde som en af de mange TVÆRS-samtaler, Tine Bryld har ført med hundredvis af unge i det populære radioprogram. Men beretningen kan derimod læses i en ny fortræffelig portrætbog om Tine Bryld. Bogen er skrevet af journalisten og forfatteren Gitte Løkkegaard, som har arbejdet sammen med Tine Bryld i en årrække på P4. Portrættet er ikke ukritisk, og selv er den 70-årige Tine Bryld ikke bleg for at give sig selv nogle velmente klask bagi, og man får indblik i et liv, der har været langt mere turbulent, end hvad den rolige, velovervejede stemme i radioen har ladet ane.

Tine Bryld taler om sin »flossede karakter« og om ting, andre måske havde forbigået i tavshed. Om den illegale abort, og om ungdomsforelskelsen i pigekæresten Anna, der begår selvmord, for slet ikke at tale om »forglemmelsen i flirten«, som hun har søgt, når tingene spidsede til.

Som da hun forholdsvis nygift og med to små børn forelsker sig stormende i den langt ældre Arne Gaardmand, tidligere modstandsmand og et af fyrtårnene på Venstrefløjen. Og forlader sin mand, Claus Bryld, nærmest fra den ene dag til den næste.

»Ja altså jeg ved ikke, hvad fanden der foregik i hovedet på mig. Jeg pakkede mine børn på to og fem, kørte mindre end en kilometer og flyttede min familie ind i en anden mands hus. Tåbelighedernes tåbelighed. Simpelthen.«

Store omkostninger

Et handlingsmenneske. På godt og ondt. Men man forstår, at samtalens kunst ikke ligefrem har præget konfliktløsningen i Tine Brylds egne parforhold. Derimod har hun ikke været bleg for at »lukke døre« i sit liv, og hun erkender, at det har haft store omkostninger for hendes nærmeste.

»Sex har forstyrret meget i mit liv. Når jeg siger sex, så mener jeg det bredt. Altså begær, lyst og forelskelse. Det hænger jo sammen. Men jeg mener faktisk, at begær langt hen ad vejen er kimen til menneskers undergang og tragedie.«

Selv vokser hun op i et borgerligt hjem på Frederiksberg med klaverspil og pæne manerer. Men bag facaden ulmer uroen, og den lille Tine føler sig som »en pige skruet ned i en kjole og en familie, der ikke rigtig passede til hende«.

Først da hun begynder at kysse med drengene, føler hun livet begynder. »Fra det øjeblik var det, som om mine forældre og mit barndomshjem gled i baggrunden, og jeg flyttede ind i mit eget liv,« fortæller hun i bogen, der også er et stykke samtidshistorie om alt fra atommarcher og Christiania til »de røde lejesvende«.

Men først og fremmest er det en livsbekræftende beretning om et menneske, som har levet sit liv fuldt og helt. Inklusive egne fejl og mangler.

»Hvis ikke jeg var så ufuldendt og klodset i mit eget liv, så havde jeg nok ikke kunnet møde andre mennesker på den måde, jeg har. Alting har en pris, og altings dobbelthed er en realitet, som jeg tror meget på.