»Hvad hendes blowjobs angår, havde jeg aldrig oplevet noget lignende, hvert eneste blowjob ville have været tilstrækkeligt til at give en mands liv mening.«

Det er François, der fortæller. Den François, der underviser i litteratur på Paris III-Sorbonne, og som er specialist i den franske forfatter Joris-Karl Huysmans, der var kendt for sit idiosynkratiske brug af det franske sprog. Den François, der i den ligeledes franske forfatter Michel Houellebecqs nye roman, »Underkastelse«, gennemlever alle de allerhelvedes kvaler, som er så typiske for netop Michel Houellebecqs mandlige hovedpersoner, for er livet overhovedet værd at leve, og skulle man ikke hellere gå i kloster? François gør det rent faktisk, går i kloster, omend kun for nogle få dage, og det indledende citat er centralt for forståelsen af det syn på verden og eksistensen, der gennemsyrer Michel Houellebecqs romaner: Sex er godt, sex er den eneste virkelige lindring i en verden, som man ellers kun vanskeligt kan orientere sig i, og da især, fordi værdierne, hvad enten man holder af dem eller ej, er i frit fald. Den store kærlighed? Nej, den har ikke en chance. Men god sex, her og nu, det er, hvad det er. Det er godt. En trøst. Så længe det varer.

Den store historie i den lille historie

Og det er så også i det perspektiv, man skal se den store historie i den lille historie i »Underkastelse«, for den store historie handler også om værdier – nærmere betegnet om det politiske skred, der er sket i et Frankrig, hvor den karismatiske muslim Mohammed ben Abbes i 2022 er blevet republikkens nye præsident efter en valgkamp, hvor hverken Front National eller venstrefløjen alene kunne danne regering. Vores politisk uinteresserede hovedperson og jeg-fortæller iagttager det altsammen på sidelinjen, apatisk, temmelig indifferent, og når det hele også kommer til at handle om sex, også i den store historie, så skyldes det, at de politiske forandringer i den engang så stolte sekulære stat også fører til forandringer i værdier og adfærd og dermed i kønsroller og kønsliv. Islam bliver normsætteren i et vestligt samfund, der ikke længere er i stand til at insistere på og opretholde alt det, det engang baserede sig på, og saudierne rykker ind med deres milliarder og støtter det universitet, som François er blevet fyret fra, og hvis man skal gøre karriere dér, er det nok bedst at konvertere til islam og lade sig (gen)ansætte. Gevinsten er en fyrstelig hyre og udsigt til to-tre hustruer, eventuelt håndplukkede blandt de nu kysk tildækkede studiner. Alkohol kan stadig konsumeres. Værre er det heller ikke.

Krystalklart nærvær

Hvordan det hele ender, skal vi ikke røbe her, men et bemærkelsesværdigt greb i nærværende romans krystalklare og usentimentale prosa er det i hvert fald, at den underkastelse under sharia, der er tale om – fra såvel Frankrigs som François´side – ikke skildres hverken modvilligt eller sarkastisk, den registreres blot, af forfatteren såvel som af hans hovedperson, og måske kan man faktisk få et udmærket liv på de nye præmisser?

Kan »Underkastelse« virke provokerende, og det kan den, er det således ikke, fordi den er et opgør med hverken islam eller med det vestlige samfund, som denne religion ifølge romanen langsomt overtager, men fordi den, igen typisk for sin forfatter, er så gennemført resigneret i forhold til enhver tænkning i værdier. Tilværelsens ubodelige ensomhed og meningsløshed er et evigt vilkår, forstår man, og et vilkår, som hverken den ene eller den anden ideologi eller religion nogensinde kan ændre på. Et fantastisk blowjob i ny og næ er stort set det bedste, man som mand kan håbe på. Først da giver livet mening. Med eller uden slør.

Titel: »Underkastelse«.

Forfatter: Michel Houellebecq. Oversætter: Niels Lyngsø.

Sider: 288. Pris: 299,95 kroner.

Forlag: Rosinante.