Sejltur i skriften

Thore Bjørnvig debuterer med en digtsamling som blander generationsmanifestet med rejseindtryk og skriftovervejelser.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Mit tastatur pisser på mig« er en af de markante understregninger af skriftens stærke vilje i »Livet i nullerne«, men det kan også ske, at debutanten mere sagtmodigt konstaterer, at »jeg lader mig sejle med skriften«. At Thore Bjørnvig sejler med Dan Turèll og Peter Laugesen i den sproglige bagage understreger han selv, men i øvrigt indgår inspiration, billeder og sproglige fragmenter mange steder fra i hans signalement af nullernes tiår, det vil sige tiden 2000-2009. »Sproget skal ødelægges og forstrækkes og overbelastes og overbebyrdes«, hævder digtet et sted hidsigt, men både i rejseglimtene fra Nepal, Kina og Grækenland og i portrættet af en generation er der mere velsmurt veltalenhed og større pænhed, end forfatterens egne idealer lægger op til. »Livet i nullerne« er en kompetent, men lidt upersonlig debut.