Sejltur i skriften

Thore Bjørnvig debuterer med en digtsamling som blander generationsmanifestet med rejseindtryk og skriftovervejelser.

»Mit tastatur pisser på mig« er en af de markante understregninger af skriftens stærke vilje i »Livet i nullerne«, men det kan også ske, at debutanten mere sagtmodigt konstaterer, at »jeg lader mig sejle med skriften«. At Thore Bjørnvig sejler med Dan Turèll og Peter Laugesen i den sproglige bagage understreger han selv, men i øvrigt indgår inspiration, billeder og sproglige fragmenter mange steder fra i hans signalement af nullernes tiår, det vil sige tiden 2000-2009. »Sproget skal ødelægges og forstrækkes og overbelastes og overbebyrdes«, hævder digtet et sted hidsigt, men både i rejseglimtene fra Nepal, Kina og Grækenland og i portrættet af en generation er der mere velsmurt veltalenhed og større pænhed, end forfatterens egne idealer lægger op til. »Livet i nullerne« er en kompetent, men lidt upersonlig debut.