Sci-fi-roman er en letfortalt, legende og lyrisk tidsmaskine

Poetisk lille sci-fi-debutroman af multikunstneren Sigrún Gudbrandsdóttir, udsendt som en »nyudgivet antikvarisk« bog med gulnede sider, noter og æselører fra tidligere læsere."Poetisk lille sci-fi-debutroman af multikunstneren Sigrún Gudbrandsdóttir, udsendt som en »nyudgivet antikvarisk« bog med gulnede sider, noter og æselører fra en tidligere læser.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke helt til at vide, om Sigrún Gudbrandsdóttirs debutroman beskriver et fortids-, nutids- eller fremtidssamfund, men man kan have sine anelser. »Sisimka« er en sci-fi-roman, den er (formentlig) skrevet og (i al fald) udkommet for nylig, men den er på flere måder et fortidslevn, og hvis man trækker fortiden fra sci-fi-fremtiden, rammer man sådan cirka nutiden.

Regnestykket er imidlertid ganske umatematisk, og facit må findes i fiktionen - eller i læsernes egne fortolkninger. Det korte af det lange er, at bogen er det, man kunne kalde en »nyudgivet antikvarisk« roman, der kun kan købes i udvalgte antikvariater (og senere som print on demand på saxo. com). Hele førsteoplaget af "Sisimka" er allerede blevet læst af andre, og det eksemplar, som nærværende anmeldelse tager afsæt fra, har en fortidig læser både bøjet æselører og krusedullet sit navn i.

Det er en lille kunstnerisk happening, som umiddelbart kan synes betydningsløs, men langtfra overraskende, forlag og forfatter taget i betragtning. Som udgiver står TOVES, et udstillingssted for samtidskunst, og kvinden bag ordene er prisvindende multikunstner udi både design, musik og fotografi.

Gudbrandsdóttir har tidligere udgivet den meget roste fotobog »Alle er kommet - Portraits and Parties« og romandebuterer altså med denne sært uhyggelige, poetisk følsomme og drilsk tids-ubestemmelige fortælling om et samfund, hvor en gruppe mennesker hver især drømmer om at være nogen og gøre noget. Den ene, A., er placeret i en meget moderne lejlighed med bevægelige vægge og flydende gulv, der langsomt angriber og opløser hende. Hun længes efter D., der p.t. er på hotel og i øvrigt har glemt at føje A på lejekontrakten, hvorfor hun ikke rigtig kan gøre indsigelser mod fejl og mangler.

Sisimka er opvokset i Kolonien, et afsides sted, hvor afvigende individer placeres. De kaldes De Fregnede, og tidligere blev den slags børn med det samme udstødt af familien og døde derfor oftest tidligt. Men da en kvindelig vicepræsident 25 år forinden fødte et af slagsen, Sisimka, insisterede hun på at beholde hende. Det skabte dog en masse konflikter i samfundet, og kompromiset blev, at der dannedes et slags kooperativ, hvor De Fregnede siden er blevet sendt hen.

Sisimka er vokset op under lidt bedre kår end sine ligestillede, hun betragter sig selv som dronningedatter, men efterhånden bliver det klart, at også hun har svært ved at overleve i en verden af udstødte. Hun har tidligere arbejdet som tolk (med hang til alternative oversættelser) for Udlændingen, der arbejdede på en rapport om De Fregnede, som A. så senere har hugget fra sin professorfar og givet D., men som han ikke kan tage sig sammen til at læse under sit hotelophold.

Det er kryptisk og kringlet og fordrer læserens fulde opmærksomhed. Men lader man sig indfange af fantasien, hvirvles man gennem en letfortalt, legende og lyrisk labyrint af en tidsmaskine, der sender én over i en tidløs sfære, hvor alting lige så vel kunne være fordums, science fiction eller for nærværende. At denne skøre, sære skæmtefortælling markedsføres som en antikvarisk nyudgivelse giver lige pludselig mening.

Titel: Sisimka.

Forfatter: Sigrún Gudbrandsdóttir.

Sider: 192. Pris: 180 kroner.

Forlag: Toves. Sælges hos Mandøes Antikvariat, Clemens Antikvariat, Antikvariat Pilegaard og antikvariat.net.