Han skriver essays, svarer han og må forklare, hvad det er. »At skrive essays er lidt ligesom at føre en samtale med sig selv. Man kan også sammenligne det med at spille bold med sig selv og give bolden videre til sin læser..« Den kunst demonstrerer han i endnu en velskrevet og eftertænksom samling af 48 korte essays.
Få ord er nok, hvis de er klare. Han skriver om sproget, også det politiske (»det uklare, næringsfattige sprog som man slår over i, når man bliver ved med at tale uden at sige noget«), om krig i modsætning til konfliktløsning (»blod er blod uanset hvis«) om venskab og kærlighed, om psykisk sygdom i familien, om alderdom, frygt og håb. Hensigten med essays er at gå egne og andres tanker og følelser efter i sømmene, forklarer han sin borddame. Det lykkes endnu en gang for ham.
