Begynder genkendeligheden – eller skal vi sige forudsigeligheden? – at indfinde sig hos den 81-årige John le Carré? Det er 50 år siden, han fik sit store gennembrud med koldkrigsromanen »Spionen, der kom ind fra kulden.« Det er godt 30 år siden, Karla-trilogien med »Konge, dame, es, spion«, »Spionen, der gik sine egne veje« og »Til døden os skiller« udkom. Her toppede forfatterskabet. Her blev spionromanen til litteratur, her var moral til diskussion og psykologien nuanceret. Her fødtes Den Kolde Krigs store dramatiker.
På sine gamle dage og i sine seneste bøger – med »Den standhaftige gartner« (2001) som en hæderværdig undtagelse – er den store skurk ikke længere det sovjetiske system, marxismens massive undertrykkelse, men alliancen mellem Storbritannien og USA i krigen mod terror. Man kan mærke, at emnet ligger forfatteren meget på sinde. Og at han er meget imod – en mand med en sag. Her er det kampen mellem de gode og de onde, det gælder, og de onde er en uhellig alliance af skruppelløse folk med tilknytning til Tony Blairs New Labour og fæle højreorienterede venner af Tea Party-bevægelsen i Amerika.
John le Carrés nye roman, »En skrøbelig sandhed«, begynder godt med beskrivelsen af en hemmelig operation på Gibraltar med kodenavnet Wildlife – og så skal det jo næsten gå galt. Operationen er spændende skildret. En embedsmand, Kit Probyn, er sendt af sted som stedfortræder for viceforsvarsministeren, en krigerisk anlagt skotte. Probyn skal overvåge situationen og være ministerens øjne og ører på stedet, når den britiske efterretningstjeneste søger at forpurre, at en polsk våbenhandler sælger jord til luft-missiler til en mellemøstlig mand med angivelige al-Qaeda-forbindelser.
Efterretningstjenesten er i kampens hede usikker på, om de til sidst har lokaliseret al-Qaeda-forbindelsen, men ministeren presser gennem en radioforbindelse på for, at efterretningstjenesten skal slå til ,og så gør den det, og noget går helt galt. To uskyldige er blevet dræbt. En kvinde og et barn. Den grusomme sandhed skjules i første omgang, men godt et par år senere kommer embedsmanden Toby Bell, den krigeriske skottes ministersekretær, på sporet af den yderst belastende sag fra ministerens fortid.
Rollerne som romantiske anti-helte i vanlig le Carré-stil tilhører Kit og Toby. De placeres i et skræmmebillede af et plot af vestlige stridskræfter, som mere ligner et partsindlæg i en diskussion, hvor ingen af parterne har helt ret. Bliver hadet til USA og det karikerede portræt af alt amerikansk efterhånden lidt trættende?
Borte er i hvert fald tvivl og nuancer, og den tendentiøse handling drives frem mod den afsluttende, helt forudsigelige blodige kulmination. Her ligner »En skrøbelig sandhed« noget, le Carré har fortalt tidligere – begyndende med »Absolutte venner« fra 2003. Men John le Carré er ubestrideligt en dreven fortæller. Hans sprogtone er kultiveret underspillet, elegant indforstået, og ingen kan som han pakke et plot ud. Den ros skal han have.
Forfatter: John le Carré
Tiltel: En skrøbelig sandhed
Oversættelse: Jette Røssel
Sider: 350
Pris: 300 kr.
Forlag: Rosinante
