Tre måneder før Flemming Quist Møller fyldte 18, meddelte han sin mor og far, at han »ikke ville spilde endnu et kostbart ungdomsår på slaveanstalten«. Det var gymnasiet, han talte om, men det var ikke, fordi den begavede unge mand ville gøre oprør for oprørets egen skyld. Han ville bare noget andet. Han ville til Paris og arbejde som teatermaler. Han blev dog i stedet ansat hos Bent Barfod, der havde et tegnefilmstudie, men det ændrer ikke ved pointen: At han ville have det sjovt ved at lave noget, der var sjovt. Sådan blev det så.
Og det er vel også derfor, at Flemming Quist Møllers gennemillustrerede erindringsbog »Rytmeflip og abestreger. Et liv i fantasiens tjeneste« langt hen ad vejen er så klukkende dejlig læsning. Forfatteren, der - blandt andet - er fugle- og naturelsker, forfatter til den minimalistiske genistreg »Cykelmyggen Egon«, en hovedmand bag den skønt skæve tegnefilm »Bennys badekar« og et stadigt trommespillende medlem af det fortrinlige ensemble Bazaar, ja, denne Flemming Quist Møller, han har i hvert fald ikke kedet sig. Som en anden cykelmyg drog allerede den unge udgave af ham ud i verden og tog den, som den kom, og han har, fornemmer man, i nu snart 70 år formået at holde fast i virketrangen og det gode humør. Eller det meste af tiden, i hvert fald.
I disse muntert snakkesalige, men også privat blufærdige erindringer, er der kun plads til antydninger af, at der også har været nedture. Noget der ligner bitterhed sniger sig først ind hen imod slutningen, hvor Flemming Quist Møller ægrer sig over filmprojekter, der ikke blev til noget, skønt de burde de. Hvilket dog stadig ikke ændrer ved hovedindtrykket af et menneske, der med sin insisteren på at gøre ting som congas, fuglekikkerter og farveblyanter til livsledsagere, fik tilrettelagt en tilværelse efter sit eget kreative hoved. Og som - grundet talentet - også, so far, har gjort verden en hel del sjovere for mange af os andre. Det er ikke det ringeste liv at se tilbage på.
