Virkelige hændelser fletter sig ind i fiktionen i DR-Journalisten Finn Halfdans »Et nødvendigt offer«, og den grumme verden udenfor sniger sig dermed ind i hverdagens trivielle trummerum, så både hovedpersonen og læserens syn på terrortrussel, overvågning og sandhed får en kæberasler. Det virker, og Halfdan får de fleste af sine fortjente stjerner for sin evne til at sætte én af den frie verdens mest farlige autoimmune lidelser ind i effektive fiktive rammer.
Når dét er sagt, må det nødvendigvis tilføjes, at Halfdans lette pen indimellem bliver for vægtløs og flagrer af sted i floskler og flade sætninger, der måske nok er kendetegnende ved mangen en jævn krimi, men som hverken er klædelige eller sprogligt kloge valg.
Halfdan skriver ellers godt, hans sprog er langt hen ad vejen behageligt at færdes i, og derfor er det ærgerligt, at det nogle gange bliver for slapt. Ærgerligt er det også, at slutningen når op i et spændingsklimaks, der ligeledes taber fodfæste i et dumdristigt og urealistisk setup, der virker helt tegneserieagtigt og meget ulig resten af fortællingens form, og at bipersonerne er unødigt stereotype.
»Et nødvendigt offer« handler om overvågning. Om, hvordan truslen om terror får nogle af den frie verdens demokratiske dyder til at vakle, eftersom nogen et sted i systemet har brug for at vide alt om de farer, der måske/måske ikke lurer iblandt os.
Bogen har, om ikke et budskab så dog en indbygget indirekte opfordring til læseren om at overveje og forholde sig til det der væsen, som nok ligner en beskyttende statslig moderfigur, men reelt er en Big Brother.
Fuld knald på spændingen
Elliot Boye er en doven journalist på et københavnsk dagblads netredaktion, og en dag falder han over en historie, der langsomt vækker hans slumrende graverinstinkt. I en gammel sag, hvor to udenlandske flyttemænd fejlagtigt er blevet anholdt, sigtet for terrorisme, forsøger politiet og efterretningstjenesten at skjule basale oplysninger. Papirer er forsvundet, og det samme er den ene af de to mænd.
Elliot Boye kratter i begyndelsen modvilligt i sagen, men da han opdager, at han pludselig bliver overvåget døgnet rundt, tænder det ham. Sagen minder nemlig på visse punkter om noget, der er sket i hans eget liv tilbage i barndommen, og jo mere PET (eller hvem det nu er) strammer grebet om ham, des mere spræller og sparker han som en arrig terrier.
Boye er, når det kommer til stykket, både en yderst dygtig og kreativ jagthund og et ditto jagtoffer. Han får skrevet sine afslørende artikler, alt imens han leger kispus med sine forfølgere, og det er underholdende og godt.
Hovedpersonen ender i USA, hvor hans familie på morens side behændigt nok stort set kun består af stærke, stolte og trofaste politifolk. Selv om slutningen jappes lidt hurtigt igennem, og en relativt vigtig person nærmest dræbes i en bisætning, så er der fuld knald på spændingen, som visse steder er helt stieglarssonsk.
Så mon ikke der er flere skud i Finn Halfdans spændingslitterære bøsse? Det ville være fint, bare han husker at stramme sproggrebet.
Titel: Et nødvendigt offer. Forfatter: Finn Halfdan. Sider: 410. Pris: 250 kr. Forlag: People’s Press
