»Så længe Danmark kan fostre mennesker som Flemming Rose, kan det ikke gå helt galt«

På tiårsdagen for Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten gør Flemming Rose sin stilling klar: Det gælder forsvaret for Vestens værdier.

Foto: Asger Ladefoged

Så længe Danmark kan fostre mennesker som Flemming Rose, kan det ikke gå helt galt. Stilfærdigt betaler han prisen for at være en af den håndfuld personligheder, der stræbes efter livet af ekstremistiske islamiske bevægelser. Og igennem alle ti år har hans avis, Jyllands-Posten, bakket ham op.

Og han har intet fortrudt.

Jeg nævner blot til eftertanke for de kunstnere, andre intellektuelle og politikere, der måtte læse med, at den i vestligt åndsliv kendteste og mest respekterede dansker i dag ikke er en eller anden selvoptaget kunstner eller manieret arkitekt, men publicisten Flemming Rose, som for ti år siden blev karakteriseret som en islamofobisk opvikler af toneangivende københavnske kliker med dagbladet Politiken i spidsen, mens man langt ind i erhvervslivet og i visse borgerlige kredse betragtede hans efterprøvelse af ytringsfrihedens muslimske grænse som en unødig og dyr provokation, der bragte Danmark i vanry.

Få kan med solidere personlige erfaringer end Flemming Rose skrive, som han gør i den bog, han nu udsender på tiårsdagen for Muhammed-tegningerne: »Det har slået mig, hvor uproblematisk det er for mange mennesker at give afkald på deres frihed. Jeg håber, at mine børnebørn kommer til at vokse op og leve i et frit samfund, hvor den enkelte kan sige, hvad han eller hun tænker, men i lyset af, hvad jeg har været vidne til i de seneste år, er jeg ikke så sikker«.

Som man måske husker fra den langvarige debat om ytringsfriheden, der fulgte, efter at danske muslimers manipulationer og mellemøstliges politiske brug af Muhammed-tegningerne havde stukket en verden i brand, delte den hjemlige verden sig omkring det store MEN.

På den ene side hævdede nogle, at ytringsfriheden under hensyn til injurielovgivning med videre principielt var uindskrænket.

På den anden side sagde andre: Jo, MEN man behøver ikke bruge den, hvis den krænker nogen og skaber ufred.

I »Hymne til friheden« er denne diskussion central, og Flemming Rose argumenterer på et både empirisk, filosofisk og politisk grundlag for, at hvis man giver afkald på ytringsfriheden som individuel rettighed og mener, at den kan begrænses af hensyn til demokratiet, religiøse følelser, nationens overlevelse, fællesskabet eller andet, er der i princippet ingen grænser for, hvor det stopper.

Og, tilføjer han: »Især ikke i et multikulturelt samfund«.

Vestens frihedskultur

Roses grundsynspunkt er, at særkendet og styrken ved det vestlige samfund er dets frihedskultur, som er forudsætningen for Vestens øvrige værdier, demokrati, retsstat med videre, og at friheden og ytringsfriheden er to sider af samme sag.

Han ser med rette, at i det multikulturelle samfund sættes ytringsfriheden under pres af hensyn til snart det ene, snart det andet.

Midtvejs i bogen stiller han spørgsmålet: »Findes der en fortælling med vægt på frihed, som kan puste nyt liv i det europæiske projekt?«.

Det gør der, svarer han, og den må omfatte både de østeuropæiske erfaringer med stalinismen og de vesteuropæiske med nazismen.

Det er rigtigt set af ham at lægge vægt også på de østeuropæiske erfaringer, som han ligeledes gjorde i »Tavshedens tyranni«, der udkom for fem år siden.

Der er en tilbøjelighed til at negligere de østeuropæiske dissidenters syn på nationalstaten som frihedens garant over for totalitarismen og lægge vægten på den hævdvundne vesteuropæiske forståelse af nationalstaten som problemet. Apropos den aktuelle divergens mellem Ungarn og de vestlige EU-medlemmer.

I lighed med »Tavshedens tyranni« veksler bogen velkomponeret mellem personlige beretninger, samtaler med mennesker fra kredsen omkring Charlie Hebdo, internationalt højt placerede intellektuelle, en diskussion, som Rose har haft med den peruanske nobelpristager, forfatteren og den tidligere politiker Mario Vargas Llosa, som tager krænkelseskulturen ved vingebenet – og på den anden side sokratiske refleksioner over ytringsfriheden og de argumenter imod dens fulde brug, der findes.

Det er alt sammen gjort med stor intellektuel vederhæftighed og skrevet på en måde, så alle kan være med.

Hans »Hymne til friheden« er en bog, som alle, der vil deltage i tidens væsentligste diskussioner, bør orientere sig i.

LÆS OGSÅ ET UDDRAG AF BOGEN: Med Geert Wilders i skudlinjen

Titel: Hymne til friheden

Forfatter: Flemming Rose

Sider: 186. Pris: 250 kr.

Forlag: Jyllands-Postens Forlag. Bogen udkommer i morgen 28. september.

Læs uddrag af »Hymne til friheden« i Magasin Søndag på side 18.