Vand til blod

HHHHHI

Forfatter: Morten Dürr. Tegner: Lars Gabel. Sider: 256. Pris: 250 kr. Forlag: Carlsen.

Dyt, båt, coconut

HHHHII

Forfatter: Glenn Ringtved. Sider: 154. Pris: 180 kr. Forlag: Gyldendal.

Af Kari Sønsthagen kultur@berlingske.dk

At stå uden for de andres sammenhold som ung, er slemt nok i sig selv. Men hovedpersonerne i Morten Dürrs og Lars Gabels grafiske roman »Vand til blod« og i Glenn Ringtveds ungdomsroman »Dyt, båt, coconut« har større udfordringer at slås med.

Lea i »Vand til blod« bor på en lille gård med får og høns sammen med sin bror, Lukas, og sin fanatisk religiøse drukkenbolt af en far. Hendes mor er død og Lea sørger. Man fornemmer, at virkeligheden var anderledes før. Dengang hvor Lea fik besøg af veninden Anna.

Farens voldsomme vrede og strikse regler skyldes måske også moderens død. Lukas tæskes for de mindste fejl, mens Lea er faderens milde engel, »hans gave til Gud«. En halv time hver dag skal Lea og Lukas læse i Bibelen, og begge underlægges følgende regler: »Man må ikke kysse. Man må ikke drikke. Man må ikke danse. Man må ikke pynte sig. Man må ikke gå til fest«.

»Vand til blod« åbner i en ubestemt »nutid« i isnende blåtoner i en rammefortælling, hvor Lea med barberet hoved, store ar og et skræmmende blik bliver bedt om at læse et vers højt. Hun nægter i første omgang, og fortællingen spoler tilbage til en langhåret, drømmende Lea, mens hun fuld af livsglæde nyder solen, duftene og lydene, gengivet i grønne billedsekvenser. I et selvforglemmende øjeblik rammes hun af et lynnedslag af bibelsk karakter og overlever på mirakuløs vis. Herefter indtager »stemmen« hende, en bydende stemme, som ingen undslipper. Når den befaler død og ild, sker det.

Bibelske dommedagsord fra 2. Mosebog og Matthæusevangeliet er flettet ind i Dürrs forbilledligt kortfattede og enkle tekst, der ender med Leas oplæsning: »Vand til blod og frøers mængde, myg dernæst Egypten trængte, utøj, pest og bylders nød, hagl, græshopper, mørke død« og i slutordene »Så kommer mørket. Så kommer stilheden«.

»Vand til blod« er afrystelig, skrevet og illustreret med utrolig sikkerhed, med bevidste valg af farver, vinklinger og brugen af nær- og overbliksbilleder, som i scenerne, hvor Lea forestiller sig de andre unge til Annas fest. Her står hun som tilskuer, tegnet i negativ, svævende som et spøgelse.

Et fremragende og helstøbt værk.

I Ringtveds historie føler 13-årige Lasse sig indespærret i sin egen krop, fordi noget, der for fire år siden ikke burde være sket, har ødelagt hans livslyst. »Sig det! Skreg det inde i mit hoved. Bare sig det. Sig det. SIG DET!« Men hvad vil der ske, hvis andre får sandheden at vide?

Samtidig ønsker Lasse inderligt at have én at betro sig til, og et tilfældigt klik på et internetforum ændrer hans fastlåste situation. Her øjner han én med det samme problem. Tilmed én fra den samme skole. Det kan umuligt være rigtigt, tænker han. Især da han opdager, at det er den mest utænkelige af alle, nemlig Lea, den supertjekkede pige fra 8. klasse og borgmesterens datter. Hun som er »pisse sej og nærmest livsfarlig«.

Historien er enkel, men spændende opbygget, med spændstige replikker og en nuanceret karaktertegning, som giver læseren en levende oplevelse af Lasses dilemma og af hans og Leas spæde og skæve venskab. En stor historie på få sider.