Rødt kort til dbu

Der findes rene tacklinger, beskidte tacklinger og så findes der de nødvendige tacklinger, hvor man napper manden, selv om bolden er langt væk. En sådan tackling, lige i knæhøjde, er Carsten Werge og Per Frimanns bog om fodbold.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For med en Superliga, der hoster på tre cylindre, et landshold, der hutlede sig igennem en VM-slutrunde, og et dansk talentarbejde med alvorlige huller, er det på tide at gøre op med de danske levebrøds-fodboldbosser. For nok er bogen én lang kærlighedserklæring til det gode fodboldspil, de visionære europæiske fodboldbosser, dem, der tør gå nye veje i kærlighed til spillet.

Men den er også en hudfletning af fodboldkynikerne, der får stadig større magt og ikke mindst af Danske Boldspil Union og de danske fodboldbossers mangel på udsyn og vision. De tre forfattere elsker fodbold. Passionen og bogen får næring via utallige fodboldrejser Europa rundt, den får liv via møder og interviews med en række af de helt centrale aktører i europæisk fodbold og så giver forfatterne en række tiltrængte bud på, hvordan dansk fodbold igen kan blive noget, danskerne kan samles om.