Yu Hua hører sammen med nobelprismodtageren Mo Yan til Kinas mest indflydelsesrige nulevende forfattere, og flere af hans bøger optræder på listen over de ti vigtigste kinesiske romaner.
For et års tid siden kom den fremragende »At leve« på dansk, og nu har forlaget Klim så fulgt op med den lige så stærke »Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod«, i en overbevisende oversættelse ved Sidse Laugesen. Romanen er en både umiddelbart gribende, oprørende og til tider også grotesk morsom skildring af nogle årtiers liv og udvikling i den kinesiske provins.
Fra hovedpersonen Xu Sanguan første gang møder frem for blodformand Li i hospitalets blodbank og sælger en portion af den røde væske, løber blodet som en både meget håndgribelig og indlysende symbolsk strøm eller tråd gennem historien. Hver gang hungersnød eller andre katastrofer truer Xu Sanguan og hans familie, repræsenterer blodbanken en sidste mulighed:
»Den næste morgen talte Xu Sanguan på fingrene. Hans familie havde levet af majsvælling syvoghalvtreds dage i træk. Jeg går hen og sælger blod, sagde han til sig selv. Min familie skal have et ordentligt måltid mad.
Han gik hen på hospitalet, og der sad blodformand Li. Xu Sanguan betragtede ham tankefuldt. Folk her er askegrå i ansigtet. Men se nu blodformand Li, hans kinder er helt lyserøde. Folk bliver tyndere og tyndere dag for dag. Men se på blodformand Li, hans kinder er lige så kraftige og kødfulde, som de plejer at være…«
Moderne kinesisk folkekunst
Meget virkningsfuldt kobler Yu Hua historien om Xu Sanguan, hans arbejde på silkefabrikken, hans ægteskab og familieliv sammen med en større kinesisk historie om årene under Mao. Det store spring fremad, Kulturrevolutionen, kritik-selvkritik-møderne og ikke mindst korruptionen personificeret i blodformandens skikkelse hører til romanens karakteristiske temaer, og billederne af det kinesiske samfund tegnes med stor skarphed.
Yu Huas fortællestil er enkel og ligetil med en diskret og raffineret understrøm af jævn enfoldighed og folkelighed i tonen. Med sikker hånd tilsætter forfatteren sin fortælling et stænk af hverdagenes farverige talemåder: »Hun er en skåret kop, der villigt lader sig smadre. Og jeg, jeg er en død gris, der ikke længere er bange for det skoldhede vand.«
»Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod« er en slags kinesisk folkevise i prosaform og en manifestation af det, forfatteren i sit forord kalder kærligheden »til det, som strækker sig ud: vejen, floden, regnbuen, et minde, en uendelig sang, et menneskeliv.«
Med den nyere kinesiske historie som bagtæppe og i en fortættet slowmotion-stil med god tid til gentagelser foldes en almenmenneskelig historie ud om ægteskabelige forviklinger og om en faderkærlighed og nogle følelser, der til syvende og sidst viser sig stærkere end al såret stolthed og al snak om blodets bånd.
Yu Hua har skabt et stykke moderne kinesisk folkekunst, og ikke mindst i detaljerne viser hans sublime mesterskab sig. Han kan beskrive spisningen af en kartoffel, så sulten gnaver, han kan skildre et skænderi, så raseriet koger, og han kan fange et øjebliks ømhed, så en pludselig varme bryder frem.
»Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod« er en ualmindeligt smuk og elementært bevægende roman. Hos Yu Hua får både de enkelte individer, den kinesiske tradition og nogle kapitler af den nyere kinesiske historie overbevisende liv.
Titel: Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod. Forfatter: Yu Hua. Oversættelse: Sidse Laugesen. Sider: 265 sider. Pris: 270 kr. Forlag: Klim.
