Flygtede H.C. Andersen fra Odense, fordi hans mors ægteskab med en yngre mand fik huset til at ryste af erotik? Var digteren faktisk livslangt seksuelt afholdende? Var hans manglende erotiske udfoldelser et udtryk for, at »den indre modstand eller frygt var for stærk?« Ingen ved det. Men professor, dr. phil. Johan de Mylius mener han ved det. I en ny murstenstung H.C. Andersen-biografi, »Livet og skriften. En bog om H.C. Andersen«, gennemanalyserer han digteren ved hjælp af dennes dagbøger, breve, skuespil, eventyr, romaner, digte og så videre. Johan de Mylius’ kendskab til digteren er uomtvisteligt vidtforgrenet.
Gennem et langt forskerliv har Johan de Mylius bidraget til Andersen-forskningen med flere hyldemetre udgivelser, hvoraf nogle står lysende, uanset om man er enig i tolkningen eller ej. Men, hvor Johan de Mylius plejer at være skarp og præcis, er denne biografi gennemsyret af en myriade af sidebemærkninger uden oplagt relevans for fortællingen, intense detektivske afsløringer af Andersens dårlige hukommelse samt gentagne inddragelser af visse værker, mens andre slet ikke omtales.
Johan de Mylius går de første mange kapitler mildt i dybden med digterens lancering af sig selv, som især i de unge år bevæger sig meget langt væk fra sandheden, og han forsvarer iltert digteren mod beskyldninger om snobisme og utidig leflen for adel og konge. Men Johan de Mylius´ temperament vender desværre også vrangen ud undervejs. Således er andre forskere »galt afmarcherede« eller »skyder ved siden af«. Hårde ord i den samtale, som al forskning dybest set er. Ingen har patent på sandheden, og slet ikke om et andet menneske, men Johan de Mylius nærmer sig så faretruende en fastlåshed i sin forståelse af digteren. Selv om han insisterer på, at Andersen er en hemmelighed, bliver det hen imod slutningen af de 732 sider svært at skelne mellem H.C. Andersen og Johan de Mylius selv. Når det om Lille Kay i »Snedronningen« således uden nærmere forklaring hedder, at eventyret beskriver, hvordan »Kay på vejen til at blive voksen mister evnen til kærligheden og dermed mister sig selv, da han er bundet til et kvindebillede, der besætter og behersker ham, men som er ét med døden«, fremstår det som en indforståethed, som Johan de Mylius kun kan have med sig selv. Det er desværre kendetegnende for adskillige af bogens analyser af H.C. Andersens værker, at udlægningen forudsætter et kendskab - ikke bare til værk og digter - men også til, hvad Johan de Mylius tidligere har ment om det samme emne. Hvad imidlertid står ganske klart, er, at Johan de Mylius her udfolder et syn på H.C. Andersen, som sætter to streger under den opfattelse af digteren, som han har skrevet frem i hele sit forfatterskab. Uanset, at han om nogen har haft adgang til at stifte bekendtskab med andre udlægninger. Således bliver denne biografi en nørdet lukken sig om et univers, der først og sidst er Johan de Mylius’ helt eget Andersen-univers, karakteriseret af, at Johan de Mylius kender H.C. Andersen bedre, end han kendte sig selv. Hvorved H.C. Andersen desværre bliver lige så uvidende på områder, som Johan de Mylius selv er det.
Her kan jeg naturligvis skarpest bedømme det teologiske fagområde, hvor Mylius ikke levner plads til, at H.C. Andersens gudstro og teologiske indsigt kunne være større end den, Mylius selv har. Ikke alene fejlrefererer Mylius for at få sine pointer frem, han afslører også en basal uvidenhed om luthersk kristendom, som han overfører til H.C. Andersens forfatterskab på en så definitiv måde, at læseren forlenes til at tro, at her fremlægges det definitive svar på H.C. Andersens kristendomsopfattelse. Det et problem, al den stund gudstro og tvivl går som en rød tråd gennem hele forfatterskabet.
Biografien skal have tre stjerner for en detaljerigdom, der vil være en inspiration for Andersen-forskere- og nørder. Men vil man se eksempler på Johan de Mylius’ storhed som Andersen-forsker, skal man søge hans tidligere udgivelser.
Hvad: Livet og skriften. En bog om H.C. Andersen
Forfatter: Johan de Mylius.
Sider: 732.
Pris: 349,95.
Forlag: Gads Forlag
