Robert Seethaler fortæller overbevisende om en enegænger

"Et helt liv" er karakteriseret af det jævne, hele tiden overbevisende ordvalg og den præcise stil, hvor al overflødig snak er skåret bort.

Alperomantikken ligger Robert Seethaler fjernt, og idyllisering af begrebet »Heimat« er ikke hans anliggende. Fold sammen
Læs mere
Foto: DOMINIC EBENBICHLER

En nærmest magisk enkelhed er på spil i Robert Seethalers roman »Et helt liv«, der når frem til de danske læsere med imponerende salgstal og de tyske boghandleres pris i ryggen.

Hovedpersonen i romanen, der er fornemt oversat af Anneli Høier, er Andreas Egger, bjergbo, enegænger og en fjern slægtning til Alpeonkel fra børnebogsforfatteren Johanne Spyris klassiske Heidi-univers.

Men alperomantikken ligger nu østrigske Robert Seethaler fjernt, og idyllisering af begrebet »Heimat« er ikke hans anliggende. Vigtig er til gengæld den mytiske sammenkædning mellem mennesket og bjerglandskabet i hans fortælling, som til tider skriver sig ind i en slags meditativ ro:

»I varme sommernætter bredte han en gang imellem et tæppe ud på en nyslået mark, lagde sig på ryggen og kiggede op i stjernehimlen…. Og en gang imellem, når han havde ligget der længe nok, følte han det, som om jorden lige så stille hævede og sænkede sig under hans ryg, og i de øjeblikke vidste han, at bjergene trak vejret.«

Grundtvig-sangen »Et jævnt og muntert, virksom liv« melder sig i tankerne ved mødet med den fordringsløse figur Andreas Egger, og hvis ordet »muntert« ikke er helt dækkende, så er der i hvert tilfælde kraftigt eftertryk på både »jævnt« og »virksomt«.

Andreas Egger bliver som lille sat i pleje hos en bondefamilie i en fjern alpedal, og hårdt slid og tæsk er en del af hans opvækst.

Som ung påtager han sig alle slags arbejde og udfører det omhyggeligt og uden vrøvl, senere kommer han til at rydde skov og sprænge huller i klippen i forbindelse med anlæggelsen af en svævebane, og måske er det de kraftige indgreb i naturen, der udløser den lavine, der gør en brat ende på hans kortvarige lykke sammen med Marie, den store kærlighed i hans liv.

Uproblematiseret accept af livet

Efter deltagelsen i Anden Verdenskrig og krigsfangenskab i Rusland er der ikke længere »plads til sådan en som ham i den moderne transporttekniks verden«, og han må optræde som guide i bjergene for den nye tids turister med alle deres længsler: »Åbenbart søgte disse mennesker efter noget her i bjergene, som de mente, de havde mistet på et eller andet tidspunkt for længe siden.«

På 156 sider lykkes det i fortættet form og dobbelt forstand Robert Seethaler at skildre »et helt liv«, og skildringen spejler samtidig forandringerne i verden i løbet af 1900-tallet. Andreas Egger er et vidne til de moderne tiders ankomst, klarest måske illustreret af de første skridt på Månen, som han ser i fjernsynet, og mod romanens slutning kan han gøre sit livs regnskab op:

»Han havde holdt længere ud, end han selv nogen sinde havde troet muligt, og han kunne i det store og hele være tilfreds. Han havde overlevet sin barndom, en lavine og en krig. Han havde aldrig holdt sig for god til at arbejde …«

Det jævne, hele tiden overbevisende ordvalg og den præcise stil, hvor al overflødig snak er skåret bort, er en del af Robert See­thalers særlige bjergtone. Den uproblematiserende accept af livet, som det former sig, er en af forfatterens afgørende pointer.

Romanen kan læses som en hyldest til det jævne og virksomme liv, som et tilbageblik på tider med anderledes værdier og som et portræt af det passive offer for udviklingen, og den kan læses som et modbillede til den rastløse stræben, hektiske jagt på tilfredsstillelse og manglende ro i en nutidskultur. »Et helt liv« rammer nogle tidstypiske temaer, spørgsmål og længsler. I al sin enkelhed.

Titel: Et helt liv. Forfatter: Robert Seethaler. Oversætter: Anneli Høier. Sider: 156. Pris: 250 kr. Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag.