Riebnitzskys nye roman er overbevisende og bevægende

»Orkansæsonen og stilheden« handler om tro, svigt og kærlighed.

Anne-Cathrine Riebnitzsky er aktuel med »Orkansæsonen og stilheden«, der er både let og legende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Les Kaner

Lyden af ingenting kan indimellem være lige så voldsom og altødelæggende som den orkan, der river tage af huse og vælter skovens træer. Det ved man muligvis af egen erfaring, og ellers kan man mærke rystelserne efter lydløsheden i Anne-Cathrine Riebnitzskys ruskende og medrivende roman »Orkansæsonen og stilheden«.

Her bliver man blæst omkuld af det stille savn og de store følelser, af tavshed og tilværelsens både ulidelige og udholdelige lethed, og der bliver åbnet for alle sluser af et sprog og en sprogtone, der med jævn til hård vindstyrke river alle forsvarsmekanismer ned og tager én med … nå, ja, storm.

Riebnitzsky skriver, så man som læser trygt lægger sig tilrette i orkanens rolige øje, velvidende, at den nok flytter sig, orkanen, så der før eller siden er fare for om ikke liv og lemmer, så dog læselyst og litterært velvære. Men allerede fra første side mærker man, at selv om man snart kastes ud i både de fjerneste galakser og gennem de inder(lig)ste brydninger, så har Riebnitzsky én i sin hule hånd.

I centrum af denne kollektivroman står venindeparret Monica og Beate. Førstnævnte er præst og på vej til Guatemala for at besøge en gammel ven, sidstnævnte er forsvarsadvokat og sørgende enke efter sin mand, der er død i en bilulykke.

Mens Monica oplever et intenst møde med en ung servitrice, der er tidligere børnehjemsbarn og i øvrigt datter af en lokal gangster, forsøger Beate at hele sig selv, blandt andet ved at genoptage bueskydningen af råvildt sammen med de gamle jagtkammerater.

Feelgood-roman med mening

Monica er i øvrigt gift med astrofysikeren Johan, der forsker i fjerne mælkeveje og efter en revolutionerende rejse til Chile konstaterer, at »virkelighedens besynderlighed overgår konsekvent videnskabens forventninger.« Denne på mange måder centrale bemærkning er ikke blot et argument i ægteparrets fortløbende trossamtale, den indrammer også bogens store og små hverdags- og verdenskonflikter.

Parallelt med Monica og Beate følger man den unge Marcus, der efter at have røget lidt for meget hash og skyldt lidt for mange penge væk er kommet i kløerne på rockerlederen Johnny Boltsaks. Rockeren er selv jaget vildt på grund af diverse lovovertrædelser og ikke mindst, fordi han aldrig er blevet straffet for den voldtægt, han begik mod Beates jagtven Hennings datter. Henning er for sin del martret af datterens psykiske skader. Og så er han en god skytte.

I Guatemala flygter den unge servitrice Nory fra sin far, der finder ud af, at hun har taget en båd mod nord med en af hans gamle håndlangere. Båden forliser imidlertid under en voldsom orkan, og nogle postkort, som Nory skulle have sendt for Beate, når aldrig frem, og det gør Marcus’ pusherven Benjamin heller ikke.

Han bliver snuppet af politiet og forladt af sin smukke og spirende kunstnerkæreste Victoria, og han får Beate som advokat og et sjældent godt råd fra narkostrømeren Hans, der i øvrigt går på jagt med Beate, som han er gået hen og blevet forelsket i ...

»Orkansæsonen og stilheden« er labyrintisk og levende, let og legende. En feelgood-roman med mening. En sært stille litterær cyklon.

Titel: Orkansæsonen og stilheden. Forfatter: Anne-Cathrine Riebnitzsky. Sider: 346. Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag.