Det var blevet en tynd bog, hvis den kun handlede om Se og Hør-sagen. Bortset fra en thriller-agtig indledning, hvori Henrik Qvortrup fortæller om sin anholdelse, så begynder bogen, der har fået titlen »Q«, først at dreje sig om Se og Hør på side 170, og vi skal helt frem til side 284, før den tidligere chefredaktør for det skandaleramte ugeblad tager fat på den sag, der er årsagen til det hele: Samarbejdet med den mand fra IBM, den såkaldte tys-tys-kilde, der leverede data om en række kendte menneskers brug af kreditkort. Og da vi endelig når dertil, fatter Qvortrup sig i uvant korthed for at haste frem til et rasende angreb på mediernes dobbeltmoral og især Politiken-segmentets blodrus.

Dette gør bogen tynd på en anden måde, selv om den faktisk er tyk: den er fuldstændig blottet for principielle overvejelser vedrørende journalistisk etik, den funderer overhovedet ikke over, hvad der kunne tænkes at være journalistikkens opgave i et oplyst demokratisk samfund, og den er kemisk fri for tanker om, hvordan det mon er at være dem, det går ud over. Der er jo en virkelighed derude. På den anden side af medievirkeligheden. En virkelighed med levende mennesker, der har følelser, nogen, de holder af, et udkomme, som måske trues, venner, naboer, almindelig anseelse, der måske sværtes til, en fremtid, der måske ødelægges.

Karakteristisk er det, at Qvortrup bruger 26 sider på sagen om Se og Hørs beskyldninger mod Naser Khader for at have fået lavet sort arbejde, men bladet kunne ikke dokumentere, at Khader havde vidst det, så hvordan formulere overskriften? At lave Se og Hør var en ugentlig balancegang mellem den kontante linie og Straffeloven, fortæller Qvortrup: »Løsningen blev en overskrift, som nok var lidt svagere, end vi kunne have ønsket os, men som omvendt havde den store fordel, at den juridisk set holdt sig på den ufarlige side af kridtstregen: »Håndværkere taler ud: SORT ARBEJDE HOS KHADER«. Og som en såkaldt »splash« – et ovalt stempel med lidt ekstra tekst – valgte vi: »Khader om Se og Hør: Svin«.« Qvortrup noterer stolt, at Pressenævnet resolverede, at der ikke var noget at komme efter.

Nedturen

Eksemplet er, må man antage, repræsentativt for, hvad Qvortrup forstår ved professionalisme, og netop »professionalisme« er nøgleordet i Henrik Qvortrups forståelse af journalistik. Det værste, han kan forestille sig at blive kaldt, er amatør. Gerne kyniker, gerne genstand for foragt, men aldrig amatør. Det synes ikke at have plads i Qvortrups bevidsthed, at »professionalisme« ikke er noget objektivt begreb, men på den ene side kan være et bekvemmelighedsflag for alle mulige skarnsstreger, på den anden side – med den betydning, Qvortrup giver det – stamme fra en bestemt journalistisk tradition, en ryd forsiden-tradition, der grundlæggende er nihilistisk.

De fleste af bogens mange sider går med at fortælle om en journalistisk karriere, der begynder på Journalisthøjskolen i 1986 og har nået en foreløbig ende i 2014, hvor han fyres fra sit elskede job som kommentator på TV 2. Afskeden fra TV 2 er det eneste tidspunkt, hvorpå vor helt fælder en tåre. Det er historien om en lang dags rejse mod nat: »Fra at være en velanskrevet, respekteret, magtfuld, om end indimellem kontroversiel og omdiskuteret kommentator på en stor landsdækkende TV-station stod jeg nu dér: skandaliseret, vanæret, slået tilbage til start af en mediebølge, jeg slet, slet ikke havde set komme – alt sammen udløst af et job, jeg for længst mente at have lagt bag mig.«

Hele beretningen er skrevet med et betydeligt overskud. Qvortrup er en levende skribent, intelligent, kvik, ofte morsom, og der er noget at komme efter for dem, som godt kan lide at se andre udleveret. Historien er ikke skrevet af en brødebetynget synder. Han mener, at de medier, der har angrebet ham, er fulde af dobbeltmoral, og det har han ret i. Der klæber noget forstemmende farisæisk til dansk journalistik. Men, spørger han, »hvori består forskellen mellem at få oplyst destination for en kendis’ ferierejse fra en ansat i lufthavnen og så fra en ansat i IBM?« Qvortrup kan ikke se forskellen. Det kan Straffeloven. Forskellen er op til seks års fængsel.

Titel: »Q«.

Forfatter: Henrik Qvortrup.

Pris: 300 kr. Omfang: 360 sider.

Forlag: People’sPress

Læs et uddrag her: