Portræt af en tysk heltinde

Der er ikke mange rigtige tyske helte fra det 20. århundrede. Men Sophie Scholl er en af de få, der som 21-årig blev halshugget af nazisterne for sin modstandskamp. Barbara Beuys biografi portrætterer en ung pige så hudløst, at hun ikke blot bliver en ikonografisk kliché.

Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke nogen helt let opgave at skrive en bog om den tyske heltinde Sophie Scholl. Jeg bruger med vilje ordet heltinde, for tyske helte er sjældne. Modstandsgrupperne under nazismen var få og selv de modige militære modstandsfolk, der forsøgte attentat på Hitler, havde ikke altid deres demokratiske sindelag helt på plads. Men Sophie Scholl var anderledes. Som ganske ung studine med et stadigt voksende frihedsønske gik hun ind i modstandsgruppen Den Hvide Rose. Gruppen blev angivet til nazisterne, og hun blev halshugget. Sophie var blot 21 år gammel.

Kan man skrive en nutidig bog om et så ungt menneske, der ofrede sig for modstanden mod nazismen, uden at den krænger over og bliver højstemt eller sentimental? Barbara Beuys er forfatteren, der forsøger. Hun har været redaktør af bl.a. magasinet Die Stern og avisen Die Zeit og har udgivet flere biografier.

Og jo, Barbara Beuys bog lykkes med at tegne et sammensat og detaljeret billede af en tysk pige, der var påvirket af moderens religiøse overbevisning, sin fars dybt moralsk anstændighed og uspolerede søskende og venner, der gav hende mulighed for at udvikle sine tanker og menneskelige empati. Ikke mindst broderen Hans, der blev halshugget sammen med hende, spillede en afgørende rolle. Gennem en nær ven og kæreste, Fritz Hartnagel, der var soldat på Østfronten, fik hun information om de tyske soldaters kyniske fremfærd, hvilket var med til at styrke hendes modstandsvilje. Efter en tid i Hitlerjugends pigekorps sluttede hun sig til sin brors kammerater, der viste sig at udgøre begyndelsen til en modstandsgruppe.

Pågrebet i München

Selvom Hans oprindelig ville skåne hende, blev hun snart et aktivt medlem af gruppen. Deres pamfletter, som de uddelte, blev skarpere og skarpere i deres kritik af nazismen og Hitler. De blev pågrebet i februar 1943, da de uddelte løbesedler ud ved universitetet i München. De kom for den berygtede folkedomstol med dommer Roland Freisler i dommersædet, og Sophie, Hans og Christoph Probst fra gruppen blev dømt til halshugning.

Stærk skilding

Barbara Beuys bog fanger gribende alle udviklingstrin i Sophie Scholls vandring fra den første fascination af nazismen til den indædte modstand. Der er heldigvis et utroligt bredt kildemateriale, der bærer bogen fint igennem alle nuancer af en ung piges følelsesliv, og Beuys forfalder på intet tidspunkt til banale betragtninger eller patetiske vurderinger. Dette er en vidunderlig stærk skildring af en af de få tyske helte med alle de sjælelige og politiske tvivlrådige øjeblikke.

I 2009 udsendte den anerkendte engelske historiker Frank McDonough en stor Scholl-biografi. Det var ham, der fandt nyt kildemateriale, herunder dagbøger, breve og Gestapos forhørsprotokoller, men bogen optræder mærkelig nok ikke i Beuys litteraturliste. Men Barbara Beuys har også fundet nyt materiale; ikke mindst om familien og Sophies intense forhold til sin ven Fritz Hartnagel, til veninder og familie. Forholdet til en muligvis nådig gud blev ved med at plage den unge pige.

Biografien er velskrevet og nuanceret. Ingen, der læser de afgørende kapitler under forhørene af de unge mennesker, vil være følelesmæssigt upåvirket.