Pjokket ridder i aktion

Jeg-fortælleren, Tobias, i Anders Johansens »Tranedans« er et lille 15-årigt pjok.

Belæst og hovedløst forgabt i den hjerneblanke Melissa, klassens dulle og popdronning. Sex er hans omdrejningspunkt. Men han mobbes alle vegne, så hans eneste fornøjelse er at rive den af foran pcens pornosites. Og hvad toner frem på skærmen? En næsten nøgen Melissa. Tobias kan næsten ikke vente på, at hun smider de sidste klude. Samtidig træder ridderen i ham i karakter. Melissa er for god til at blive udnyttet af griske pornobagmænd. Men vil hun reddes? Og af ham? Vi befinder os i udkants-Danmark. Her i det nordjyske er tonen grovkornet og råt realistisk. I sine bedste stunder minder romanen om Erling Jepsens og Bent Hallers direkte og upolerede prosa. Og forfatteren skriver denne gang med større indføling end i »Stjerneskælv« fra 2008, som han fik Orlaprisen for. Tobias søgen efter identitet virker så ægte, som var den selvbiografisk. Men hans bestræbelser stritter i så mange retninger, at han i bogen ender uforløst som person.