Piratforlaget Politiken A/S

»Piratforlaget Politiken A/S« har gjort det igen. Tyvstjålet en endnu ikke udkommet bog fra en dansk forfatter, tjent penge på produktet og retfærdiggjort tyveriet med en henvisning til den nødvendige kamp for ytringsfriheden i Danmark.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dagbladet, hvis ego mere end nogensinde er omvendt proportional med oplagstallet, har netop fejret sig selv i en tommetyk jubilæumsbog, hvor Politikens Hus selvfølgelig gøres til hovedscenen for 100 års meninger om det skønne, gode og sande. En scene, som i dagens Danmark dog mest bruges til at fremføre selvgode monologer for et kulturfromt publikum. I lyset heraf forstår man egentlig godt, at chefredaktøren for sådan en avis pludselig handler drastisk og lovovertrædende i et forsøg på at peppe hele forestillingen op.

Tøger Seidenfaden ser vistnok sig selv som Danmarks svar på Salman Rushdie (»Nedkald nu en fatwa over mig, vil I ikke nok?«) og mener, at både han og Politiken har en rigtig god sag i sagen om Thomas Rathsacks bog »Jæger – i krig med eliten«. En bog, der ikke skulle være udkommet før 24. september. Og på det forlag, som har bekostet den: People’s Press.

»Hvis Politiken dømmes, vil det markere en skræmmende indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark«, siger Seidenfaden. Her tænker chefredaktøren naturligvis kun på Forsvarets politianmeldelse og sagsanlæg mod avisens piratudgivelse af den omstridte bog.

Sagen om avisens erhvervsmæssige krænkelse af kopieringsretten er i hele sit setup og i koreografien af Seidenfadens martyrrolle en gentagelse af strategien omkring Politikens piratudgivelse af Ritt Bjerregaards »Kommisærens Dagbog« i 1995. Det kostede dengang 20 dages betinget fængsel og en bod på efter sigende en million kroner til Ritt. Men sådan noget kan ikke forstyrre en piratforlæggers nattesøvn. Denne mindre væsentlige del af sin dårlige samvittighed regner Seidenfaden sikkert med, at avisen betaler sig fra i porten ud til Vestergade med to poser penge til henholdsvis forfatter og forlag. Med mindre der inden piratudgivelsen blev indgået en studehandel mellem avis og forlag. Hvilket alt sammen fører til endnu en moralsk kerne i den betændte sag:

Er det købmandskab eller idealisme, der ligger bag Politikens og chefredaktørens nye kamp for ytringsfriheden herhjemme?

Lad os, indtil det modsatte er bevist, vælge at tro, at det er begge dele. Men på bogbranchens vegne må man håbe, at »Piratforlaget Politiken A/S« kommer til at bøde for manglen på respekt for den særlige ytringsfrihed, enhver ny og endnu ikke publiceret bog er udtryk for.

Jeg mener, hvilken dansk forfatter kan længere skrive en bog uden at risikere, at den en uge før udgivelsen stjæles ved højlys dag midt på Rådhuspladsen og sælges af Politikens Hus som en særlig gave til læserne, indpakket i hjerter? Et skræmmende perspektiv.