Den beskedne men indbydende udgivelse om den sidste del af Ejler Billes grafiske værk indledes med en introduktion af dansk kunstkritiks grand old man, Bent Irve. Bent Irve ved udmærket, at der er skrevet umådeligt meget om Ejler Bille, og han har da også selv i flere omgange bidraget til litteraturen om Bille (1910-2004), der har fyldt meget i dansk kunstliv som både pioner og overlever. Her – i denne kommenterede oversigt over Billes modne værk inden for grafikken – giver det altså mening at forudsætte et større kendskab hos læseren – og den præmis bruger grafikeksperten Irve til at gå i dybden med det, der var det særlige for Billes måde at arbejde med grafikken på. Omvendt udelukker teksten ikke den førstehåndsinteresserede, der umiddelbart forelsker sig i Billes forestillingsløse grafik.