Pierre Lemaitre skræmmer med skæbnesvanger stalking

»Brudekjolen« er en angstskabende psykologisk spændingsroman om en stalker, der griber dramatisk ind i en ung kvindes liv, uden at hun aner det.

Pierre Lemaitre kombinerer psykologisk drama med litterær finesse i thrilleren »Brudekjolen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Susanna Saez/EPA

De fleste af os er af den fornuftige mening, at vi er nogenlunde herre over eget liv, at vi har vores skæbne i om ikke vor hule hånd, så dog med et godt fast tag i den. At vi ud fra de valg, vi træffer i livet, lever den tilværelse, vi nu engang gør. Tilfældige møder med nye mennesker, brud, svigt og død er små krusninger på den vej, vi hver især har valgt, aktivt og mere eller mindre selvanerkendende.

Medmindre man som i Pierre Lemaitres »Brudekjolen« får en usynlig, men meget virksom stalker på slæb, og vedkommende tålmodigt og gradvist nedbryder ens hverdag. Medmindre et andet menneske, uden at man aner det, overtager styringen af ens liv, lige fra små dagligdags begivenheder til store skelsættende hændelser.

Sophie Auvernay er en attraktiv yngre kvinde med godt job i et auktionshus og nygift med sin mangeårige, lækre kæreste, da hun mister taget om sin egen tilværelse og ender som en forjaget og ensom mordanklaget stakkel på evig flugt.

Da historien begynder, er hun blevet fyret fra jobbet og ansat som barnepige for en sød dreng i en velhavende familie. Hun lider af gentagne blackouts, og i årevis har hun døjet med en omsiggribende glemsomhed og forvirring, der har kostet hende dyrt.

En formiddag finder hun den seks-årige Léo død i sin seng, kvalt i et snørebånd, og hun frygter, at hun selv står bag forbrydelsen. Hun kan intet huske, men det er sket så mange gange, at hun ikke længere stoler på sin egen dømmekraft.

I årevis er nøgler og gaver blevet forlagt, teaterbilletter forbyttet, bilen forflyttet, og hun er sågar kommet til at sende kompromitterende feriebilleder af sig selv og manden sammen med en pressemeddelelse for auktionshuset, hvilket førte til fyringen.

Det er faneme uhyggeligt!

Hun tager flugten, men inden længe myrdes andre personer, hun er sammen med. Hver gang vågner hun groggy og ude at stand til at huske, og hun ender med at leve som jaget vildt, angst for, hvad hun kan finde på næste gang.

Efter flere år som flygtning fra sin egen skæbne får hun den idé, at hun ved at købe falske identitetspapirer og over et datingbureau finde en mand, hun hurtigt kan gifte sig med, vil kunne finde den ro, hun savner, og slå sig ned som en anonym hustru et sted langt uden for lands lov og ret.

Men hendes anonyme stalker er ikke sådan at ryste af, og hendes skæbne tager en ny og dramatisk drejning, da hun så at sige forsøger at vende tilbage til livet. Hun har ingen anelse om, at hun hele vejen har været offer for en syg mands hævnakt, og først sent går det op for hende, hvad der i årevis er gået for sig.

Langsomt kæmper hun sig ud af den dopede paralleltilværelse, hun lever i, og med neglene hæget fast i det yderste af sit gamle jeg forsøger hun at hive den rest af sit liv, der er tilbage, ind på sporet igen.

Med sofistikeret litterær finesse og psykologisk drama og dybde lokker Lemaitre læseren ind i en kafkask labyrint af modgang og manglende mening i hovedpersonens liv. Lemaitre viser os drilsk og djævelsk, hvor sårbare vi mennesker er, og hvor relativt simpelt det er for andre at ødelægge vores liv, ubevidst eller som her dræbende bevidst. Det er faneme uhyggeligt!

Titel: Brudekjolen. Forfatter: Pierre Lemaitre. Oversætter: Anders Juel Michelsen. Sider: 303. Pris: 300 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.